Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
NORDLANDS AMT.
Bautastenen omtales af Kraft som havende en ulæselig
runeskrift ; 8 alen høi.
De faa skrifttegn, som findes paa den, er ikke runer, men
latinske bogstaver.
Paa en holme, kaldet Hagbardsholmen, nedenfor gaarden i
kanten af en delvis udgravet rnndhaug staar en bautasten af
1.50 m. hoide, 40 cm. bred, men smalere mod toppen. Flere
oldfund baade fra ældre og yngre jernalder er gjort paa
gaarden.
Buner. Fra Nordland kjendes kun én runeindskrift. Denne
indskrift findes paa en sten, som før har staaet paa Kleivan under
gaarden Sande i Gimsø i Lofoten. Stenen er nu i Bergens
museum. Det er den nordligste runesten, som hidtil sikkert er
kjendt i Norge.
Runestenen omtales første gang af E. A. Colban, sognepræst
til Vaagan, i et brev af 19de september 1810, og det heder her:
«Ved Annexet Gimsøen findes paa den almindelige Vei fra
Søen til Kirken, hvor den forhen stod, thi nu er denne og
flyttet for 12 Aar siden, og af nye opbygget — 2 aflange
Granit-steene omtrent 3 Al. lange, og tilhugne i Firkant — den ene
staar opreist, og den anden ligger paa den anden Side af Veien,
begroet med Moss. Paa den opreiste Steen sees intet Tegn til
Bogstaver, men paa den liggende staar paa den ene Side
Ciffre.»
Nær det sted, hvor stenen stod, har der været en haug,
hvori der omkring 1854 fandtes en urne. Paa sletten her er
der gravhauge, hvoraf flere er udgravne og jevnede. Der er
fundet et sværd og flere jernstykker samt ben. Eu af haugene var
en «dansarhaug». Stenen stod omtrent midt imellem kirkens
gamle og nuværende plads.
Stenen kom i 1868 til Bergens museum, og den er nu reist
i haven ved museet.
Gimsøstenen bestaar af hornblendegneis og er en svær
firkantet blok, med aftagende bredde og tykkelse opad. Den er
1.70 m. lang, 40 cm. bred ved indskriftens begyndelse, 22 cm.
ved dens slutning, 53—27 cm. tyk.
Indskriften er vanskelig at læse og tolke, dels er runerne
utydelige, dels afviger, efter professor S. Bugge, skriftbrugen,
runernes former og betydning samt sprogformerne og
udtryks-maaden i Gimsøindskriften fra andre norske indskrifter
baade fra den ældste kristne tid og fra den senere middelalder.
Professor Bugge har forsøgt at læse Giuisøstenons indskrift,
men det har ikke lykkes sikkert at angive, hvad der staar, saa
tydningen maa betragtes kun som et forsøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
