Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
801
Munchs meninger om indvandringen forandrede sig senere,
idet han i første bind af «Det norske Folks Historie», 1852,
anser det for rimeligt, at vore forfædre er komne fra det Hvide
hav sjøveien til Haalogaland, og han omtaler ogsaa en indvandring
søndenfra til Østlandet.
«Man maa formode,» siger han, «at vore forfædre, da de
allerførst kom til Norge, enten tilsjøs drog Finmarkens mindre
indbydende kyster forbi og først bosatte sig, hvor de paa
kystfarten fandt venligere omgivelser og mere lovende jordbund, eller
at de, hvis de kom tillands opad lapmarkerne, har fulgt
Torne-elven opefter og gjennem de forskjellige pas nordenfor
Torneaa-træsket er trængt ned i Ofoten og gjennem Salangsdalen til
egnene om Vaagsfjorden. Den første forklaringsmaade er
imidlertid den rimeligste. Thi kunde det end lade sig høre, at de
første indvandringshobe kom overland, gjennem uveisomme skoge,
nodes man dog ligefuldt til at antage, at de øvrige maa være
komne tilsjøs langs kysten, og at enhver enkelt afdeling har
været nødt til at drage sydefter forbi de kyststrækninger, den
allerede fandt optagne af tidligere ankomne stammefæller. Det
er saaledes ligefuldt nødvendigt at antage, at raumerne først
satte fast fod i Raumsdalen, fordi de fandt Helgelands,
Naum-dalens og Nordmøres kyster besatte; at horderne nødsagedes til
at drage Raumsdalen forbi, fordi den var optagen af raumerne,
og endelig at rogerne ei kunde finde nogen plads at nedsætte
sig paa, førend de var komne hordernes kyster forbi. Derfor er
der heller intet til hinder for at antage, at allerede Haalogalands
første beboere straks drog Finmarken forbi og ankom tilsjøs.»
Munch mener, at de rimeligvis kom fra egnene om Dvinafloden.
Den her udviklede teori, der er beteguet som den
Keyser-Munchske hypothese om indvandringen fra nord, er, som nævnt,
nu helt opgivet.
Imidlertid kan det have sin interesse at erindre om, at
videnskabsselskabet i Trondhjem gav Ivar Aasen det opdrag at
undersøge, om oldtidslevninger og sagn i Vefsen «maatte kunne
tjene til at belyse den af prof. R. Keyser fremsatte mening om
Haalogalands og derfra Norges befolkning af en indvandret
gothisk stamme».
Aasen kom til det resultat, at der gives «ikke haab om at
finde synderlig mange oplysninger for historien i disse egne».
Sikkert ligger den tid, da nordmændene indvandrede til
Norge, saa langt tilbage, at der er lidet haab om, at
mundtlige overleveringer om indvandringen skulde have bevaret sig
ned i den historiske tid, saa det maa vel være ved hjælp af
oldfund, runer, stedsnavne og landenes naturlige beskaffenhed,
at der skal kunne opgjøres en teori om indvandringsveiene.
51 — Nordlands amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
