- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
802

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

802

NORDLANDS AMT.

Det er sandsynligt, at de nordligste dele af vort land i ældre
tid aldrig har været gjennemvandret af et folk, som holdt heste
og kjør.

Botanikeren Korman har gjort dette sandsynligt ved
undersøgelsen af udbredelsen af en plante, krybsoleien (ranunculus
repens), hvilken altid udbredes ved husdyrene, heste og kjør, men
ikke ved sau og gjet. I enslige nybygger viser den sig
snart paa hjemmejorden og nær boligerne, men mangler forøvrigt
i miles omkreds, undtagen kanske langs den vei, som fører til
nybygget. Den mangler helt og holdent, overalt hvor heste og
kjør ikke kommer hen, og paa alle øer, hvor kjør og heste ikke
beiter, medens den kan være stærkt udbredt paa nærliggende øer
eller fastlandet, hvor der maatte være bopladse med kreaturer.
I lierne udbreder den sig efter fæ veiene, og til sæteren folger
den kreaturernes spor, men mangler ellers i marken.

I Maalselvdalen, der forst blev bebygget for vel et
aarhundrede siden, er den udbredt i en smal stribe langs dalbundens
vei og bopladse indtil en længde af over 80 km.

Dens udbredningsfelt udvides aar for aar, eftersom landets
rydning skrider fremad. Sommesteds er dens forekomst kun et
kulturhistorisk minde, bopladsene er forlængst forladt, men
planten vedbliver at vokse der som et levende vidne om en tidligere
bebyggelse.

Det er høist paafaldende, hvor lidet planten udspredes videre
ved noget af kulturen uafhængigt agens selv i egne, hvor den
sandsynligvis er kommen hen for mindst et aartusen tilbage.

Plantens hele udbredelse taler neppe til gunst for den
anskuelse, at vore forfædre er indvandrede nord- og østenfra,
bemærker Korman.

Udbredelsen af gravhaugene, oldfundene og de gamle
gaards-navne viser, at befolkningen i gammel tid i Haalogaland har
fortrinsvis holdt til ved havet, og hele deres bedrift er noie
knyttet til dette. Havet og fjordene var i Nordland, som det er
det den dag idag trods landveiene, den store færdselsvei, og
det er neppe sandsynligt, at dette lands kyster nogensinde har
været bebygget af folk, der ikke kunde komme frem over fjorde
og sund. For øernes vedkommende, og de var tættest befolket,
er dette nødvendigt. Ad hvilke veie nordmændene i den fjerne
fortid har fundet frem til sit land, vides ikke, men det
sandsynligste turde være, at folk er kommet til Haalogaland og dets
fjorde langs leden, der er dækket over den allerstørste del. Fra
en vistnok meget sildigere tid har nordmændene bebygget Island,
forende med sig bohave og husdyr over det vilde hav, og det
folk, som først har bebygget det vestlige Norge, har sikkerlig
kunnet passere en vid fjord eller en aaben kyststrækning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free