Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
805
helteskikkelser, hvis bedrifter er overfort paa vore. Hertil
kommer, at de paalideligste overleveringer er skaldekvadene, og de
skalde, som kvæder til kongers ære, er ikke altid helt
paalidelige som historikere. Hvis nu en kongeskikkelse er en helt i
traditionen, og endnu mere, hvis han, som Olav den hellige,
bliver gjort til helgen, saa kommer de umuligste, endog
naturstridige begivenheder til at gaa for god historie endog i nutidens
lærebøger og derved hos den store mængde. Der bliver da en
række beretninger i vor ældre historie, som er aabenbart umulige,
andre er laant fra fremmede kilder og fra eventyr og legender,
atter andre kan have en sand historisk kjerne, men er
udsmykket og forvansket, og for meget er den historiske hjemmel
helt usikker.
Allerede i Ynglingasaga nævnes konger fra Haalogaland af
haaløigjeætten. Denne æt omtales i indledningen til Ynglingasaga.
Denne saga støtter sig her til et kvæde, Håleygjatal, der er
forfattet af helgelændingen Øivind Skaldespiller, antagelig omkring 995.
Det heder, at Øivind Skaldespiller regnede op Haakon jarl
den mægtiges forfædre i det kvæde, som kaldes Håleygjatal, og
som digtedes om Haakon; der nævnes først Sæming, Yngvefrøis
søn, og der fortælles ogsaa om hver enkelts død og haugsted.
Der staar her, at Sæming var Yngvefrøis son, men senere i
Ynglingasaga, kapitel 9, meddeles et vers af Øivinds digt, og han
kaldes her Odins søn. Forestillingerne om Odin og Frøi faldt
nemlig tildels sammen.
Fra denne haalogalandske æt eller saakaldte haaløigjaæt
udledede efter dette den berømte Haakon jarl sin herkomst.
Øivind Skaldespiller havde selv hjemme paa Helgeland og var
beslægtet med den samme æt.
Naar Odin eller Frøi angives som stamfader, da er herved
antydet, at ætten er meget gammel, saa at den rager op i den
graa urtid.
Dette kvad, Håleygjatal, synes at have været den eneste
kilde, hvoraf man hentede underretning om ætten. Hvor
Ynglingasaga eller andre sagaer leilighedsvis kommer til at omtale de
haalogalandske fyrster, paaberaabes altid Håleygjatal. Kvadet i
sin helhed er nu tabt, men brudstykker er optagne dels i
Ynglingasaga dels i den yngre Edda. Først i kvadet heder det:
«Jeg beder, at hans (Haakons) mænd vil lytte til mig, medens
jeg fremsiger mit digt, og medens jeg i et kvad udleder hans
æt fra guderne.»
En afskrift eller et uddrag af kvadet maa endnu have været
til i det 17de aarhundrede, eftersom historieskriveren Thormod
Torvesøn anfører den hele ætterække. Efter dette kvad hed
ættens stamfader Søming eller Sæming, og han var søn af Odin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
