Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
NORDLANDS AMT.
danes, en historieskriver af gothisk herkomst, som skrev aar 501
i Møsien (Bulgarien), og hans beretning er et uddrag af
Cassio-dors arbeide om gothernes historie, som er tabt.
Jordanes’ beretning med den tyske oldgransker Miillenhoff s
fortolkning er meddelt i Hedemarkens amts beskrivelse (bind I,
pag. 809). Efter Miillenhoff er der hos Jordanes en opregning
af folk i Norge og i Sverige. Her vedkommer os, hvad der
berettes om det nordligst boende folk, hvorved det bør erindres,
at de gamle antog Norge og Sverige for at være en stor ø.
I den nordlige del af øen bor folket Adogit. Om dem
fortæller man, at de midtsommers i 40 dage og nætter har
uafladeligt lys, og ligeledes, at de om vinteren i ligesaa lang tid
aldrig har klart dagslys. Saaledes veksler sorg med glæde, og
folket er forskjelligt fra andre, baade hvad lykke og ulykke
angaar. Og hvorfor dette? Jo, fordi de, naar dagene er
længere, ser solen komme igjen i øst ved aksens kant. Men naar
dagene bliver kortere, ser man den ikke slig som hos os, men
anderledes, da den gaar igjennem sydlige tegn, og solen, som
forekommer os at hæve sig fra dybet, skal hos dem gaa rundt
langs jordens kant. En anden folkestamme, som bor der, er
screrefennae (skridfinner). Disse lever ikke af korn, men af vilde
dyrs kjød og fugleæg; der lægges eu saadan mængde fugleæg,
at det baade bliver til forplantning af slægten og rigelig føde
for menneskene.
Allerede P. A. Munch siger, at Adogit kunde man nok
antage for en forvanskning af Hålogi eller lignende, og opstiller
den formodning, at Haalogaland dermed er ment. Miillenhoff anser
Adogit for en skrivfeil for Alogit (haaleygir).
Det, som fortælles Om beliggenheden, 40 dage lys om uatten,
passer jo paa Nordland. I Bodø sees solens øvre rand 42 dage
over horizonten og hele solen 34 dage (se bd. I, pag. 214), og hvad
der ellers berettes om finner og om fugleæg, er jo rigtigt. Efter
dette har landet før aar 500 været beboet af folk, som allerede
dengang kaldtes med et navn, som lignede det nuværende, og de
havde finner til naboer; de talrige oldfund fra den ældre
jernalder, som og fund fra broncealderen, stemmer med dette.
De ældste historiske norske efterretninger om Nordlandene,
som om Norge overhovedet, støtter sig til den mundtlige
tradition og til skaldekvadene. Skriftlige optegnelser, som kong Alfreds
om Ottars færd og de endnu meget ældre hos Jordanes, er
rene undtagelser. Vore sagaer er nedskrevne flere aarhundreder
senere end den tid, de fortæller om, og skjønt traditionen i
ældre tid, da folk ikke kunde skrive og læse, bevaredes meget
bedre end nu, saa er der dog i tidernes løb bragt meget
fremmed stof ind i sagaerne fra eventyrenes verden og fra- fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
