Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
837
havde retten paa sin side, og Aasmund burde forstaa at holde
maade, selv om han end syntes, han var en stor mand med
kongens støtte; «det kan du ogsaa trænge, hvis du skal kunne
dræbe somme høvdinger og gjøre dem til ubodemænd, og plyndre
os, som før mente at kunne holde paa vor ret selv ligeoverfor
jevn-baarne, end sige da ligeoverfor folk som jer, der ikke er jevngode
med os i æt.» Aasmund svarede, at der var nok mange, som fik føie,
at Haarek havde mægtige frænder og brugte sin magt; der var
mange, som ikke kom til sin ret for hans skyld, men nu var det
bedst, at Haarek søgte et andet omraade for sin uretfærdighed
heller end at handle saa ulovlig som i denne sag. Saa skiltes
de. Haarek sendte 10 eller 12 af sine folk med en stor robaad
ud til været, tog al fangst og ladede baaden; men da de netop
skulde reise bort, kom Aasmund Grankelsson med 30 mand og
forlangte, at de skulde give fangsten fra sig. Haareks folk var
noget langsomme til at svare paa det; da tog Aasmund og hans
mænd fat paa dem, og de havde overmagten. Nogle af Haareks
folk blev bankede, nogle saarede, atter andre blev jagede ud i
sjøen. Hele fangsten blev baaret bort fra deres skib, og
Aasmund og hans mænd tog den. Haareks folk kom hjem og
fortalte Haarek, hvorledes det var gaaet; han svarede, at dette var
sjeldent nyt; det havde ikke for hændt, at hans folk fik bank.
Haarek sagde ikke videre otn den sag og var i godt lune. Om
vaaren rustede han ud et fartoi med tyve sesser og tog med
sine huskarle; skibet var vel udrustet baade med folk og med
redskaber. Haarek reiste om vaaren til kong Olav, og der var
ogsaa Aasmund Grankelsson. Kongen fik istand et mode mellem
Aasmund og Haarek, og sagen blev lagt i kongens haand.
Aasmund lod føre vidner paa, at Grankel havde eiet været, og kongen
dømte efter det. Haarek fik ikke boder, men været blev tildømt
Grankel. Haarek sagde, at det ikke var skam for ham at lade
sig nøie med kongens dom, hvorledes sagen end blev greiet
siden.
Om vaaren i aaret 1027 drog kong Olav med en flaade til
Danmark og herjede paa Sjælland, og den svenske konge Anund
herjede i Skaane, medens den danske konge Knut den mægtige
var i England. Imidlertid samlede denne ufortøvet en stor hær
og flaade, og med denne fulgte Haakon jarl som medanfører og
derhos Erling Skjalgsson og Thore Hund og flere af kong Olavs
modstandere. Haarek af Tjotta derimod var i kong Olavs flaade.
Kong Knuts flaade laa i Øresund, saa det var vanskeligt at
slippe igjennem.
Mange mente dog, at man burde seile gjennem sundet
nordover til Norge. Men kongen ansaa det for ugjørligt, og han
havde mistanke om, at de, som raadede ham til at seile gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
