Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
839
thing blev taget til konge over Norge, var Thore Hund med fra
Danmark. Haarek af Tjotta var ogsaa kommet did. Begge blev
kong Knuts lendermænd, og han gav dem store landiudtægter,
overdrog dem finnefærden, og desuden fik de store gaver.
Thore Hund i Bjarkø havde i de to vintre 1028—29 og
1029—30 besørget finnefærden, været længe paa fjeldet og handlet
med finnerne med stor fordel. Han havde ladet sig gjøre 12
ren-skindskofter, og det heder, at de ved trolddom var gjort slig, at
vaaben ikke bed paa dem; de var mere uigjennemtrængelige end
en ringbrynje. Thore kom maaske i berorelse med kareler og
kylvinger, der kunde meddele rygter om, at Olav den hellige
tænkte paa at gjæste Norge igjen. Da han kom tilbage fra
Finmarken vaaren 1030, besatte han sit langskib med folk, udbød
leding over hele det nordligste thingdistrikt og drog sydefter.
Haarek fra Tjotta samlede ogsaa folk. Ogsaa andre stormænd
blev med. De gjorde bekjendt, at denne hær skulde drage imod
kong Olav og værge landet imod ham, om han kom østenfra.
Før slaget ved Stiklestad, 1030, kom det paa tale, hvem der
skulde være anfører for bondehæren; lendermændene talte om
denne sag. Kalv Arnessøn mente, at Haarek fra Tjotta passede bedst,
thi han var kommen af Harald Haarfagres æt; kongen havde
meget imod ham for Grankels drab, og han vilde lide den største
overlast, om Olav den hellige kom til magten; derhos var Haarek
prøvet i kamp og lysten efter ære. Haarek mente, at yngre
folk passede bedre til dette; han var gammel og skrøbelig og
ikke synderlig kampfør; der var og frændskab mellem ham og
kong Olav. Skjønt denne agtede lidet paa dette, sømmede det
sig ikke for Haarek at gaa længere frem end andre i denne strid
imod Olav. Thore var vel skikket til høvedsmand i kampen imod
kong Olav. og havde ogsaa sager nok imod ham: han havde at
hævne frændetab, og at Olav drev ham af alle hans eiendomme.
Han havde ogsaa lovet kong Knut og sine frænder at hævne
Asbjørn. Der gaves ikke bedre leilighed end denne til at hævne
alt dette paa én gang. Thore mente, at han ikke trøstede sig til
at være høvding for denne hær. Trønderne var mandstærkest og
vilde vel ikke lyde en haaloigsk mand. Men det var ikke
nødvendigt at minde ham om det opgjør, han havde med Olav. Han
mindedes, at Olav havde taget livet af 4 mænd, alle gjæve af
hæder og æt: hans brodersøn Asbjørn, hans søstersønner Thore
og Grjotgard og deres fader Aalve, hver af dem var han skyldig
at hævne. Til det havde han valgt de 11 djærveste mænd af
sine huskarle, der ikke skulde overlade til andre at hugges med
Olav, om dertil leilighed gaves.
Enden paa det blev, at Haarek og Thore skulde staa sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
