Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
NOIIDLANDS AMT.
nes familiesæde Bjarke paa Haalogaland, efter hvilken Joans
descendenter sædvanligvis kaldtes Bjarkøingerne. Rannveigs fader,
Thore Hunds søn, hed Sigurd, og Rannveig og Joans søn var
Vidkunn Jonssøn paa Bjarkø.
Blandt anseede mænd paa Haalogaland i Olav Kyrres tid
nævnes Ketil Krok. Det heder, at kong Olav skaffede ham et
godt giftermaal der og gav ham lendermands ret. Det heder
videre, at mange anseede mænd nedstammede fra ham, men det
siges ikke, hvem de var.
Under Magnus Barfod gjorde i 1095 gudbrandsdølen Thore
paa Steig, ogsaa kaldet Steigar-Thore, oprør, men han maatte
flygte for Magnus og kom til Haalogaland. Sammen med ham
var Egil Aaskellssøn fra Aurland, og de vilde have en dansk
mand, Svein, søn af en vis Harald Flette, til konge.
Thore laa ved Hevringen, nu Høvring, et forbjerg nær
Trondhjem, men styrede over fjorden til Vagnvik, forlod skibene der
og drog tillands over fjeldet, da han ikke kunde slippe ud
fjorden. Thore var gammel og meget fed og maatte lade sig bære
paa en bør ned til Teksdalen i det saakaldte Seljuhverfi eller
Jøssund sogn i Fosen. Navnet Teksdal er endnu til paa en gaard
i denne dal, ved en bugt indenfor Vallersund. Thore har taget
veien fra Vagnvik over til vandet Torkvitlan og Skogdalselven;
derfra over Olshøifjeldet til Raak inderst i Skjørn, og herfra
igjen over til Gjølge, samt langs Gjølge- og Teksdalsvatns lille
vasdrag til disses udløb nedenfor Teksdal gaard. I Teksdal
skaffedes skibe tilveie, og maaske har oprørerne havt skibe der i
nærheden, da det siges, at Thore gik ombord paa et stort og godt
skib, som han havde ladet bygge. De styrede lige op til Bjarkø,
hvor Joan Arnessøn og hans søn Vidkunn, som da var hjemme,
maatte tage fliigten over hals og hoved, medens Thores flok
røvede alt løsøre og brændte gaarden op tilligemed et godt
langskib, der tilhørte Vidkunn. Da skibet holdt paa at fortæres af
luerne og hældte over til bagbord, raabte Thore spottende:
«Bedre til styrbord, Vidkunn!» Joan og Vidkunn reiste sydover
til kong Magnus, som stod i begreb med at drage nordefter.
Thore og Svein havde ikke tænkt, at Magnus vilde umage sig
nordover efter dem. Fra Bjarkø styrede de sydefter, og drog
saaledes lige imod Magnus. Overalt plyndrede de. De fik ikke oie
paa Magnus’s flaade, førend de var komne helt nær Harmfjorden,
Velfjorden, omkring Torget og Bronnø. De vovede ikke at binde an
med kongens overmagt og flygtede hver til sin kant. Svein
styrede ud tilhavs, nogle reiste ind i fjorden, og Thore og Eigil
seilede tilbage forbi Velfjorden, til de naaede Esjetun, nu Hestun,
paa Havnoen, hvor de gik i land i den tro, at det var fastland.
Magnus satte efter dem, og da hans flaade nærmede sig, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
