Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
845
Thores mænd forskrækkede og løb alle sin vei. Kun Thore og
Egil blev tilbage paa skibet. Thore bad Egil at frelse sig ved
flugt. Det var skade, om en saa brav og dygtig mand skulde
miste livet, sagde han. Egil mente, at der ikke var for mange
tilbage, om han blev alene hos ham. Da kongens skibe lagde
til, sad Thore i forrummet paa skibet. Lendermanden Sigurd
Ullstreng raabte og spurgte, hvorledes det var med ham. Thore
gav Sigurd et spøgefuldt svar, affattet i et slags versform, i
rim-bogstaver :
lieill at høndum,
hrumr at fötum
(jeg er god i hænderne, men skrøbelig i fødderne). Thore og
Egil blev grebne; deres mænd, der havde flygtet, merkede til sin
forfærdelse, at de var paa en o, og overgav sig. Kongen synes
at have skjænket dem livet. Men Thore og Egil dømte kongen
til at hænges og lod dem straks føre over til den nærliggende
holme Vomhen (Vomma), hvor en galge reistes. Thore viste dog
ingen frygt, men gik døden imøde med ro og et muntert sind.
Da Sigurd Ullstreng forundrede sig over hans fedme, svarede lian:
matr minn veldr {»vi
ok munngåt
(det kommer af min mad og. mit ol). Der fortælles, at
Vid-kunn Jonssøn, ved at se ham vakle hid og did paa hans
vandring til galgen — Thore var nemlig, som han selv sagde,
skrøbelig til at gaa — raabte snart «bedre til styrbord, Thore!»
snart <bedre til bagbord!» for at gjengjælde hans spot, da han
brændte skibet. Under galgen ytrede Thore: «Ilde er ilde raad !»
Han var saa stor og diger, fortælles der, at da galgevippen
hævedes, siedes kroppen ved sin egen tyngde fra halsen og faldt
til jorden. Egil var uforfærdet. Til kongens trælle, der
skulde hænge ham, sagde han: «I skal vistnok hænge mig,
men enhver af eder fortjener langt heller den straf.» Til
kongens mænd sagde han: «I glæder eder nok til at se, hvorledes
jeg bevæger mine fødder idag.» «Mener du ikke,» sagde de,
«at du selv kan gjøre for, hvorledes du bevæger dig i galgen?»
«Det vil nu vise sig,» sagde han; og da strikken var lagt om
halsen, satte han sin ene fod paa vristen af den anden, og han
forandrede ikke denne stilling, medens han vippedes i veiret. Alle
de, som var der, beklagede, at en saa kjæk mand skulde ende
sit liv paa den maade. Kongen sad der selv den hele tid, og
var vred, saa ingen af hans mænd turde bede om naade for de
domfældte. Da han saa Egil hænge, sagde han: «Ilde staar
dig dine gode frænder bi.» Heraf, siger sagaen, kunde man
skjønne, at han gjerne havde seet, at man havde bedt om
naade for Egil. Oprørskongen Svein undkom til Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
