Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOP, IK.
86 1
skibrecle, men fra hele det nordlige Haalogaland. Kjefsø har
nemlig i gamle dage hort til Vaagan skibrede og Lofoten syssel,
ikke til Steig, og den var ved Vestfjorden skilt fra dettes
hoveddistrikt; det thing, som holdtes her, har saaledes ikke været
thing for Steig, men for hele det nordre halvfylke, der strakte
sig fra Malangen i nord til Brænsnnd i Kjerringø i syd.
Kong Sigurd kom først til thinget med mange folk. Da
kong Øistein og Sigurd Ranessøn nærmede sig øen, sagde kong
Øistein, at de skulde ordne hæren, og naar skibene lagde til
bryggen, skulde alle mand gaa op med skjolde og vaaben, i
sluttet fylking, og kun faa skulde blive tilbage paa skibene.
Bønderne, som var der i forveien med kong Sigurd, vilde da
sandsynligvis løbe fra thinget for at gabe paa dem; naar de saa
gik hurtigt til thinget og blandede bønder med sine folk, da
vilde det se ud, som om de var flest. De gjorde saa, og en
mængde folk strømmede til for at se paa dem, kun faa blev
tilbage paa thinget hos kong Sigurd. Kong Sigurd sagde da, at
det var sandt, at alle vilde være der, hvor Sigurd Ranessøn var.
Men Vidkunn svarede, at det kun var et kneb af kong Øistein,
thi han vidste, at folket paa Haalogaland var meget tilbøieligt
til at glo efter alt, hvad der syntes underligt. Kong Sigurd
gjentog beskyldningen mod Sigurd Ranessøn, og forlangte dom efter
loven. Sigurd Ranessøn gjorde samme tilbud som før. Kongen
vilde kun lade loven have sin gang. Sigurd Ranessøn bad ham
for svogerskabets skyld og det lange venskab at lade denne sag
fare; han havde ikke gjort sig større fordel af finneskatten, end
der tilkom ham. «Det nytter dig ikke paa denne vis,» var
kongens svar. Da sagde kong Øistein, at for den nøds skyld, hvori
Sigurd Ranessøn var stedt, og for svogerskabets skyld vilde han
lægge ind et par ord til hans bedste. Kong Sigurd mente,
at det passede sig bedst for landets styrer at lade saadanne
forbrydelser straffes efter loven. Kong Øistein svarede, at hvis kong
Sigurd var bestemt paa at lade loven have sin gang, da maatte
han se til at iagttage lov og ret. Kong Sigurd mente, at
Øistein havde sagt i kjøbstaden, at denne sag skulde søges til
thinge. «Dette thing,» svarede kong Øistein, «har lovkyndige
mænd og bønder oprettet mellem sig for gjensidig at nyde lovlig
ret, men da denne sag er anlagt mod en lender mand, maa han
sagsøges paa fylkesthinget, nemlig paa Trondenes thing.» De
lovkyndige mænd fandt, at kong Øistein havde lovens ord for sig.
Da stevnede kong Sigurd thing paa Trondenes med Vs maaneds
varsel og reiste bort.
Kong Sigurd begaar to juridiske feil, først at stevne Sigurd
Ranessøn for et bymøde og dernæst for et thing, som ikke er
fylkesting.
54 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
