Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850
NOIIDLANDS AMT.
Kong Øistein og Sigurd Ranessøn tog, som forhen, i al
stilhed vidner paa, at sagen var afvist paa Kjefsø thing.
Kong Sigurd stevnede alle lendermænd til sig og opnævnte af
hvert fylke endel bønder for at drive paa sagen med al kraft
og gjøre Sigurd Ranessøn udlæg i hans egen hjemstavn. Han
indstevnede alle haaloiger og naumdøler til thinget. Ogsaa kong
Øistein indfandt sig mandstærk. Han sagde til sine mænd, at
de skulde fare frem med bram, sætte skjold ved skjold langs
stavnene, holde sine vaaben i beredskab og ile paa land,
saasnart de lagde til, for at vise sig rede til at binde an med kong
Sigurd, om det skulde behøves. Kong Sigurd kom ogsaa nu
forst. Øistein spurgte Sigurd Ranessøn, hvad svar han vilde give
paa thinget. Sigurd svarede, at han vilde holde sig til Øistein
om raad. Øistein raadede ham til at overdrage sig hele sin sag
til forsvar mod kong Sigurd; da kunde de sige, at sagen gjaldt
ham og Øistein, og saa kunde de to brødre prove, hvem af dem
der var lovkyndigst. Sigurd gjorde, som Øistein sagde.
Kong Sigurd foredrog sagen mod Sigurd Ranessøn med
heftighed. Kong Øistein svarede straks, at det var bekjendt, hvilket
tilbud Sigurd Ranessøn havde gjort kong Sigurd; han ansaa
sig sagesløs, siden han tilbød kong Sigurd alene at afgjøre
sagen. Men da kong Magnus gav ham finnefærden paa de
betiugelser, som hidtil havde gjældt, og erklærede, at
forleningen ogsaa skulde vare i hans sønners levetid, saa maatte
han faa føre sine vidner efter lov og ret og kun bode for,
hvad han ikke kunde fralægge sig med vidner. Da kong
Sigurd vilde prove lovens gang, kom det atter an paa, om han
fandt sig i, at man forsvarede sig efter loven. Sigurd svarede, at
han vilde faa sagen drevet igjennem og se til at faa ham fældet
i hans frænders kreds. Øistein svarede, at der var faa ting, som
Sigurd ikke fik drevet igjennem, naar han lagde vind paa det;
her var jo kun faa mænd og smaafolk til at staa imod. Kong
Sigurd svarede, at han vilde lade det afgjøre, om kong Magnus
kunde give nogen forlening paa længere tid, end han selv var
konge; manglede der noget paa, at lovene iagttoges, da var,
sagde han, skylden kong Øisteins, thi nu var sagen kommet for det
thing, hvor kong Øistein selv sagde, at den skulde komme til
lovlig paadømmelse. Øistein svarede, at vistnok havde han sagt,
at paa Trondenes thing skulde Sigurd Ranessøn soges i denne
sag, men nu havde den faaet et andet udseende: nu var det
kongerne selv, som tvistedes, og dette kunde alene ske paa et af de
tre store lagthing, Frostathivg, Gulathing eller Eidsivathing 1. Søgs-
1 Disse ord viser, at der paa den tid ikke var mere end tre
thing-foreninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
