Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864
NOIIDLANDS AMT.
Eieren af Bjarkø, Erling Vidkunnssøn, der som kongens drotsete
var fraværende under feiden, henvendte sig til paven om hjælp og
traf andre foranstaltninger for at værne om landet. Russernes
flendtligheder gjaldt vistnok først og fremst Sverige, der i lang
tid havde havt krig med Rusland; men da Norge og Sverige da
havde samme konge, Magnus Eriksson, saa gik det og udover
Norge.
I 1349 til 1350 rasede i Norge den skrækkelige pest, som
er kjendt under navn af «mannadauden» eller «store
manna-dauden». Den kom til Bergen med et skib i 1349,
sandsynligvis i august maaned. Efter de sagn, som gaar i Nordland, har
pesten ikke raset mindre i Nordland end andre steder i Norge.
Blandt dem, som forlod landet paa grund af pesten, nævnes
Erling Vidkunnssøn, om hvem det heder, at han red til Rom og
kom ikke hjem før aaret efter sammen med erkebispen Olav.
Erling maa være taget tilfange i England, uvist af hvilken
grund, thi der staar i Aslak Bolts jordebog, at erkebisp Olav fik
Tjotta og Telgareim (Tilrem) af Erling Vidkunnssøn for guld og
solv, som han lagde ud for ham, da han var fange i England.
Endnu i det 13de og 14de aarhundrede havde Haalogaland
bevaret en smule af sin gamle betydning. Norges fornemste
slægt, Bjarkø-ætten, levede endnu og havde sin fædrenegaard
paa den lille ø med den gamle handelsplads, som har givet
slægten dens navn. Forbindelsen med Hvidehavet var ikke helt
ophørt. Senere hører vi lidet om denne landsdel.
Stormands-ætterne forsvandt.
Haalogaland og Finmarkens afhængighed af Bergen maa
allerede før midten af det 14de aarhundrede have været
fuldkommen befæstet, da Haalogaland, trods den fjerne beliggenhed,
er henlagt til Bergens skatteoppeborselsdistrikt (féhirzla,
thesau-raria), efter breve af 1340. Rimeligst havde det været, at det
havde hørt til Trondhjems distrikt, men allerede da maa den
meste handel med Haalogaland og Finmarken være drevet fra
og i Bergen, og forbindelsen knyttedes efterhaanden stærkere.
Kong Haakon Magnussen søgte ved forordning af 3dje mai 1372
at indskrænke al handel paa kysten mellem Stael og Vennesund
til kjøbstæderne, og kong Olav søgte ved sin forordning af 19de
august 1384 at gjøre en lignende indskrænkning for hele det
nordlige Norge, nordenfor Stad, hvorved fiskepladsen Vaagan
erklæredes for Haalogalands og Finmarkens stapelplads; men der
blev ingen større by her.
Under Olav Haakonssøns regjering i 1385 heder det, at
russerne kom ind i det nordlige Norge, dræbte mange mænd,
bortførte kvinder og børn og ranede penge. Man maa have
ventet, at dette indfald vilde ske, thi i nævnte forordning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
