Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
865
soin Olav udgav i 1384, forbød han folk i Nordland og
Finmarken at reise til fjernere byer for at sælge sine fiskevarer. De
skulde kun reise til kjøbstevnet i Vaagan i Lofoten og ikke
længere. Som grund for denne bestemmelse angiver han, at
«kareler og russere har opsagt freden med Norges mænd». Det blev
derfor nødvendigt at være tilstede i distriktet, hvis indfald skede.
Den, som handlede mod kongens bud i denne sag, skulde tiltales
for landsforræderi. Hvilke andre forholdsregler der er taget,
vides ikke. Men de russiske indfald standsede for en tid.
Bergens kjøbmænd fik tørfiskhandelen i sine hænder og blev
mere og mere Nordlands økonomiske herrer. Det blev fattige og
udpinte fiskere, som levede igjen paa de nøgne holmer og skjær
og paa den umilde kyst saa langt mod nord. Dette er det
billede af Nordland, vi faar af et brev fra Nordlands fiskere og
bønder til Erik af Pommern. I dette brev klager de over, at
engelske fiskere har søgt sig ind ved Lofotfisket, ligesom de alt
før havde gjort ved Island. Heldigvis blev dog denne fare
afvendt; ellers vilde Lofotfisket, saaledes som Islandsfisket blev
det, for aarhundreder have været tabt for vort land. De eneste,
som endnu i det 15de aarhundrede eiede rigdomme i Nordland,
var præsterne. Intet andet sted i Norge var præstekaldene saa
store og indbringende som her oppe. Derfor ser vi ogsaa, at
mod slutningen af den katolske tid, da pavers og kongers gunst,
protektion og bestikkelser mere end nogensinde før bortgav alle
geistlige embeder, da var der i Norge særlig rift om disse
nordlandske præstekald. Om disse søgtes og kjøbsloges der i en
række endnu bevarede breve, som findes i pavens arkiv i
Vatikanet. Dog var der vist kun faa prælater, som selv levede
oppe i Nordland. De lod sine præbender bestyre ved kapellaner,
som levede et haardt og nøisomt liv.
"Venetianeren (Jverini paa Høst i 1432. Paa en øde holme
ved navn Sandø, ikke langt fra Rost i Lofoten, landede midt
om vinteren i januar maaned 1432 en baad med forkomne
italienske sjøfolk, som var resterne af mandskabet paa et
venetiansk skih, som af storm og uveir var drevet langt bort fra sin
kurs. Efter at have udholdt store lidelser kom disse rester af
skibets mandskab til Røst, hvor de levede i mere end tre
maaneder. Efter sin hjemkomst til Venedig fortalte baade kapteinen,
Piero Qverini, og flere af mandskabet om færden.
Qverini var en venetiansk adelsmand. I Venedig var det
ikke, saaledes som i Tyskland, Frankrige eller England i
middelalderen, skam for en adelsmand at drive handel. Venedig var
i middelalderens sidste aarhundreder Middelhavslandenes største
og rigeste handelsstad. Venetianerne beherskede øer og lande
55 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
