Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
873
den midtre mast, idet vi haabede at kunne regjere skibet under
dets voldsomme arbeide. Disse ror blev nu straks gjort istand
og anbragt paa begge sider og paa rette steder. Dette arbeide
gav os kraft og haab, da vi mærkede, at de gjorde tjeneste.
Men skjæbnen var os haard og gav os ikke tid til at faa
noget istand. Vindens raseri og havets vælde øgede, saa at
bølgerne brød ind over de nye ror og sopte dem bort fra
skibet. Ved denne ulykke stod vi lammede og lynslagne, lig
de, som i pestens tid føler, at de er smittede og mærker
dødens tegn. Saaledes forladt for vi afsted den vei, som de rasende
vinde førte os.
Den 20de november er den dag, som er indviet til den
hellige jomfru Catherina, og den regnes for skjæbnesvanger; man
siger, at den er en kritisk dag; da forøgedes havets og vindenes
raseri, saa at vi mente forvist, vor sidste dag maatte være
kommen. Derfor overgav vi os alle samstemmig og med taarer
til den hellige jomfru Maria og de andre helgener i paradiset,
forat de skulde sone Vor Herre Gud og hjælpe os, og vi aflagde
fromme løfter enten om pilegrimsreiser eller om andre
gjerninger i ydmyghed.
Dette havde en vidunderlig virkning, saa at vi, trods havets
vældige raseri, blev frelste fra døden. Vinden blev noget bedre,
dog ikke saa, at vi ikke stadig drev afsted mod nordvest, idet
vi altid fjernede os fra land. Seilene var allerede saa slidte ved
stadig regn og vind, at de begyndte at revne og ved gjentagne
haarde byger mistede vi dem helt. Da vi havde sat ind nye seil,
som man pleier at fore med sig til saadant brug, var heller ikke
de synderlig stærke, naar de blev vaade og medtagne af de
rasende vinde; vi kunde kun bruge dem en kort tid.
Da nu skibet var uden seil og uden ror, som er nødvendige
redskaber for seilads, var vi tunge i sind og nedslagne, saa der
var ikke længer kraft og mod hos os. Skibet gik for takkel og
taug, uden ror og havde ikke længer nogen bestemt kurs; det
blev ligesom træt, men det rystede ikke destomindre i den
voldsomme sjø, saaledes at det kunde mærkes i alle sammenføininger.
Nogle gange brød havet over det og fyldte det med vand.
Dog var vi, ulykkelige, som var saa trætte, nødte til at pumpe
det lens.
Efterat vi flere gange havde forsøgt at finde bund med
loddet, fandt vi omsider en dybde paa 80 favne med stenet bund.
Som det gaar dem, der ikke kan svømme og som ligger i
vandet, at de griber efter et halmstraa, for ikke at gaa under,
saaledes gik det ogsaa os. Vi besluttede i vor elendighed at
forsøge, som et sidste middel, at kaste anker. Det gjorde vi
saaledes, at vi satte sammen fire trosser, den ene efter den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
