Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
892
NOIIDLANDS AMT.
«Beretning nedskrevet den 14de december af mig Antonio
di Chorado de Cardini fra Firenze, efter hvad der er fortalt af
hr. Cristofal, styrmand, og hr. Nicolo di Michiele, skriver
paa det ulykkelige og forliste querinske skib, som gik under paa
den lange reise til Flandern efter forfærdelige og uhørte ulykker,
hvilket indtraf i aaret 1431.»
Skjønt vi stadig ved talløse hændelser og undere faar
paa-mindelser af vor Herre Gud kun for at boie vort haarde sind,
saa hjælper det dog lidet eller intet. Her vil jeg dog, for at
virke paa vor tids sjøfolk, fortælle om en skrækkelig reise med
talløse farer i den 3-derste nød, en reise, hvilken er ganske
enestaaende. Denne reise foregik med et armeret venetiansk skib,
med en drægtighed af 700 botter (omtrent 700 tønder). Det blev
udrustet paa Kandia og blev der ladet med vin og andre
varer for at seile til Vesteuropa. Skibet stod under den
vel-baarne hr. Piero Querini, søn af hr. Francesco fra Venedig; han
havde 08 mand paa skibet. Efter ikke faa uheld kom skibet
den 9de november 1431 kl. 3 om eftermiddagen til mundingen
af den flanderske kanal og seilede da mod ost. Det var da
omtrent 140 italienske mil fra en 0, som heder Osanti (Ouessant).
Ved middagstid loddede de der en dybde af omtrent 75 favne. De
seilede fremdeles videre, og mod aften forsøgte de igjen og fandt
omtrent 90 favne; ulykkeligvis fandt vi, at der var brukket fem
jernhager agterud paa roret. En del af jernringene ved roret var
knust, og for at kunne bruge det, forsøgte vi med stor moie at
anbringe det paa den gamle plads, med fem nagler. Skibet gik
stadig i vestlig og nordvestlig retning med østlig vind.
Den Ilte samme maaned (november) var vi ud for oen Irland,
paa høide af Chierra (Clear), 60 mil af, idet vi stadig gik for
vinden, og der mødte vi to skibe fra Schluxe, lastede med salt
paa vei til Irland. Vi søgte at komme hen til dem for at tale
med dem, og det lykkedes os med møie at faa samtale lidt med
det ene skib. Det var klart, at de ikke havde mindre lyst til
at komme i forbindelse med os end vi med dem, saa hvis veiret
havde tilladt det, vilde vi let have faaet den hjælp, vi trængte.
I lysningen den 12te tog veiret endnu mere til istedet for
at give sig, og den voldsomme sjø brækkede det daarlige ror
og løsnede det fra jernene; de greier, vi havde søgt at hjælpe
det med, knustes, og roret blev hængende paa skraa. Som
sidste hjælp bandt vi det fast med en trosse og slæbte efter
den roret som en unyttig træklods 250 mil og mer end det,
efter skjøn.
Den 15de om morgenen havde vinden lagt sig noget, og med
moie drog vi da ombord paa skibet det store og uhaandterlige
rortræ, som vi havde forsøgt at stelle paa til vort brug, idet vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
