Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
893
mente ved tid og leilighed at kunne faa indrette det, saa vi
kunde bruge det. Men til hurtig nødhjælp forsøgte vi at
forfærdige to latinske ror af en mast og en midtraa (en raa havde
vi i reserve), idet vi satte dem paa passende steder. Tvungne
af nødvendighed mere end af vor gode vilje indrettede vi os
saaledes, og for at hjælpe os frem kastede vi i sjoeti to
slæbere, som var temmelig tjenlige til at gjøre modstand mod
havets strøm og vindene, som tvang os mod vor vilje til
bestandig at drive for vinden, idet vi af og til brugte seilene, saa
o-odt vi kunde. Saa seilede vi fra den 20de november til den
O
hellige jomfru Katharinas nat, som er den 24de november. Da
brækkede sjoen vore to nylagede ror. Men stormen noiede sig ikke
med dette, men tog størstedelen af vort gode seil til styrbord.
Vi blev derfor ved daggry nødt til at tage ned den tomme raa;
resterne af det iturevne seil satte vi sammen med et andet seil,
men det var ikke stærkt nok for slig storm. Det var et
reserve-seil, som vi satte ind. Stængerne til de to ødelagte ror, som
nu ikke gjorde nogensomhelst nytte, tog vi op, og af stykkerne
forsøgte vi i vor nød at sætte sammen, hvad der heller kan
kaldes en skygge af et ror end et virkeligt ror. Dette satte vi istedet,
slig som vi kunde. Dette ror holdt ikke længere end til 20de
november. Da tog sjøen det, og vi mistede ethvert haab om at
kunne regjere fartøiet.
Den 27de november, da vi var ængstlige for vor farlige
stilling, tænkte vi at kaste ankeret. Vi tog lodskud for at prøve
dybden, og vi fandt om morgenen, at den var omtrent 80 favne,
men vi havde haabet en mindre dybde. Om aftenen fandt vi
omtrent 120. Før natten bandt vi da til det største
reserve-anker tre tauge, det ene efter det andet for at naa ned til saa
stor dybde, og saa kastede vi ankeret i haab om at faa grund.
Og der slingrede vi til den syvende time i den skrækkelige nat.
Stormen blev værre og værre, og ankertauget skamfilede imod
det nye skib, og traadene i tauget svækkedes, saa at der var
lidet haab om, at det skulde holde. Vi kappede da tauget, og
dette blev begravet i havet under ængstlige anelser.
Den 29de november fortsatte det paa samme maade, og det
blev stadig værre og værre, og vinden tog vort andet seil fra
raaen. Som et sidste middel tog vi resterne af det første seil,
og hvad der var tilovers af dette andet, og af disse satte vi
sammen et slags elendigt seil. Med den smule hjælp, vi havde
af det, seilede vi ængstlige til den 4de december, den hellige
Barbaras dag.
Den 4de december fritog vor fiende stormen os for alt
arbeide med seildug eller seil, thi den tog ubarmhjertigen
altsammen med sig af det, som bar navn af det tredje seil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
