Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
897
kop om clagen for hver, og det holdt vi ved, samt med 6 unser
beskøitlevninger for dagen.
Ingen af os flk nogensinde sove nok paa grund af de
forskjellige arbeider og store farer, som altid var os nær, og 3
mand eller flere stod snart ved roret snart ved bundvandet og
fik ikke ro. Disse led meget af kulden, ikke en saadan, som
du kjender fra det lykkelige Venezia; der kan nok kulden
bringe vandet til at løbe sammen til is, og en mand med sin
frue kan endog kjøre i vogn til Mergera fra Venezia over den
sikre, tykke is, og mange gaar, men alligevel er veiret da
rimeligt i forhold til det, som vi havde. Baaden var iset og kold,
klæderne var gjennem blødte, levnetsmidler og ild manglede, der
var ingen hvile eller hjælp, heller ikke nogen udsigt til
forandring. I denne morke og forfærdelige tilstand med en nat
paa 22 timer led vi frygtelig. 1 disse ulykkelige dage døde 26
af de 45, og det var et under, at nogen blev igjen. Snart døde
en og snart flere om dagen fra den 23de december til den 5te
januar, og naar de var døde, sænkede vi dem i havet. De
undgik elendighed og mangel ved at lide døden. De begyndte
at miste følelsen, først i fødderne, og saa steg det lidt efter lidt
op mod hjertet, og de hentedes af den kolde død. Den afløste
undertiden et vanvid, som lignede en hundegalskab. Det hændte,
naar døden nærmede sig, at den hungrige forsøgte at bide sin
sidemand med den smule kraft, han endnu havde i tænderne.
Naar den dødbringende kulde havde naaet op mod hjertet, saa
vi det aandende legeme bøie paa hovedet, som de smaa fugle
dor i det fattige bur og falder til jorden.
Den 31te december var der ingen vin igjen, og vi havde
lært af erfaring fra vore 26 døde kamerater, hvad det var at
drikke salt vand. Ved prøve viste det sig at være et
forstandigt og klogt raad at bruge som drikke den overflødige vædske,
der kom ud som urin, og maven var nodt til at taale det. Og
allerede var de kommen i vane med at bruge dette, men
tilsidst kunde de af mangel paa tilførsel ikke stille sin tørst. De
ansaa det for den største velvilje at faa noget af kameraterne.
Men disse sagde snart nei, da de vilde beholde det til sin egen
frelse. Men en eller anden tog noget af smagen bort med lidt
grøn ingefær eller citron eller andet krydderi, som tilfældigvis
var tilovers. Til den omtalte dag, 5te dag af januar, holdt vi
dette liv ud.
Den 3dje januar flk vi først land isigte, og dette gav os
stort haab, selv om det var langt borte. Vi saa nogle skjær
i luvart, bedækkede med en masse sne. Da vinden var imod,
kunde vi ikke komme derhen med seil eller aarer, da vore
kræfter var udtømte ved alslags anstrængelser og gjenvordig-
57 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
