Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898
NOIIDLANDS AMT.
hecler. Derfor forsøgte vi at seile høit op til vinden, men da
vi ikke kunde det, seilede vi forbi der og mistede landet helt
af syne.
Den 5te samme maaned fik vi se et andet skjær i læ. Da vi
havde faaet øie paa det, anstrængte vi os af alle kræfter for at naa
det. Da vi var til luvart af det og langt fra det, heisede vi seil for
at naa did, og omkring den tredje time paa natten var vi lige
ved, og maaske kunde det have gaaet os ilde, hvis ikke vore
skarpsynede udkigsmænd havde opdaget et skjult skjær. Disse
gav i fart underretning til vore beængstede rormænd, og de
styrede os paa siden og undgik forlis og fare. Vi kom
nedenfor det farlige skjær. Ved dette varsko var vi paa en
mærkværdig maade kommen ind mellem to skjær paa et sted med
blød bund, som ikke havde større plads end for vor medtagne
baad. Til alle sider var der fuldt af klipper og ikke farbart.
Did kom vi med Guds hjælp, og han frelste os fra faren. Skjønt
der var meget vand i den lække baad, øste vi den dog let. Det
syntes at være en Guds gave, at vi efter de store anstrængelser
havde saapas magt i sjæl og legeme, at vi kunde gjøre dette.
Da vi saa seilede efter et høiere skjær, fik vi oie paa en
trang dal mellem to fjelde. Da vi vilde seile ind der kl. 3 om
natten, hindrede havet og sjøen os. Opmuntrede ved det nære
lysende haab fik vi kraft og greb aarerne, som saa længe havde
hvilet. Roende naaede vi ved Guds hjælp ind til begyndelsen
af den før nævnte dal, netop paa det mindst farefulde sted.
Saasnart baaden rørte den fugtige sand, kastede 5 af vore
ledsagere sig uden videre i sjøen, idet de tragtede mere efter vand
end efter noget andet. Vandet naaede dem over brystet, og de
kom helt under, men det brod de sig ikke om og arbeidede sig
iland henimod sneen, som ikke var langt borte. Af sneen spiste
de meget begjærlig; de var paa forhaand gjennemvaade, og de
blev trætte, men ikke mætte. Dernæst bar de hen til os en
mængde sne, og vi spiste den med samme glæde som den,
hvormed den saarede, af jægerne jagede hjort søger vandet, naar
den kommer til kilden. Dernæst holdt vi paa at passe baaden
mod bølgeslaget hele natten, thi den var meget medtaget. Efter
vor mening havde vi i 18 dage fra den første dag i denne
ulykkelige baad til den dag 6te januar altid drevet afsted mod nordøst
eller øst med en fart af ikke mindre end 5 mil i timen til
stadighed og tilbagelagt ikke mindre end 2 500 miglier eller saa
omtrent.
Den 6te januar, netop paa dagen for høitidligholdelsen af
Epiphania-festen, kom vi til det øde sted, som kaldes Santi
(Sandø). Den er ubeboet og ligger paa kysten af Norge, som
hører til kongeriget Danmark. Vi gik da iland kun 18 mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
