Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902
NOIIDLANDS AMT.
ud af det. Saaledes kunde den menneskelige natur, som kan
noies med lidet, opholde livet til den sidste januar.
Nogle af kulden størknede spor af, at denne vor hytte før
havde været et tilholdssted for husdyr, lod os haabe, at den
vilde blive benyttet næste vaar. Dette gav os et sikrere, 0111
end sildigt haab om en heldig udgang, og saaledes fandt vi
nogen modvægt mod vor ængstelse.
Da vor skaber og naadige Gud syntes, at det var paa tide
at føre sine trætte faar tilbage til den frelsende havn og til at
skjænke os livet, var det ikke vanskeligt for ham. Aaret forud
havde en fisker og bonde paa øen Rusente (Røst), 6 miglier fra vor
ø, mistet to kalve, og han havde ikke hørt noget mere til dem
og ventede heller ikke at faa dem igjen.
Ved et guddommeligt under fik en søn af nævnte fisker et
drømmesyn med fast tro paa, at deres to kalve netop var paa
den ø, hvor vi havde lidt skibbrud, og netop paa vestsiden,
hvor saadant aldrig havde hændt før. Den nævnte gut, som
var 1 (i aar, bad sin fader indtrængende om at blive med og fik
overtalt en broder til at følge med og søge efter de to
bortkomne kalve.
Efter megen snak og megen modsigelse drog disse 3 afsted
paa en fiskerbaad. De landede netop nedenfor os, og det rare
var, at de kom netop der og ikke paa hvilketsomhelst andet sted
af øen. Da de var gaaet iland der, lod de sin gamle fader
være igjen i baaden for at passe den. De gik saa til det sted,
som var seet i dromnie, for at finde, hvad de søgte; de saa da
røg stige op paa det sted, hvor de havde sit fjøs. Da blev de
bange og undredes paa, hvem det kunde være, hvorfra folk
kunde være komne, og paa hvilken maade det kunde gaa til, at
der kom røg paa et saadant sted paa den tid af aaret. Da de forstod,
at det maatte komme fra folk, var de endnu mere forbausede.
For at faa paa det rene, hvorledes det liang sammen, raabte
de paa sit sprog noget, saaledes som det kunde falde sig ved denne
mærkelige hændelse. Vistnok hørte vi noget, men da det var
urimeligt og ikke sandsynligt, at det var folk, saa tænkte vi
snarere, at det var skrig af ravne end menneskelige stemmer.
Dette troede vi, saa meget mere som vi faa dage før havde
seet mange ravne samlede for at rive istykker de stakkels
legemer af vore døde kamerater. Men da stemmerne stadig kom
nærmere fra de brave unge mænd, som var sendt af Gud
for at frelse os, blev det mere og mere tydeligt for vore
læng-tende øren, og vi forstod, at vi havde taget feil, og at det var
menneskelige stemmer.
Da gik Christofal Fioravante ud af hytten, og han saa de
to gutter og skreg til sine fæller: «Kom hid, folk, her er to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
