Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HI STO HIE.
901
altid saa, at vi paa denne o søgte at narre hverandre, og det
var vi tvungne til. Vi opgav enhver gjensidig medlidenhed og
søgte kun vor egen fordel, da vi ikke kunde holde den
utaalelige hunger ud, og den tvang os til at handle slig. De (i, som
havde flyttet, havde ved en særlig guddommelig naade, lig den,
som i ørkenen mættede 5000 mennesker med fem brød og to
fiske, fundet en fisk, som heder havsvin eller hvalfisk (porcho
marino eller pese balenaj. Denne fisk var død kastet op af havet,
men frisk; den var meget fed og god og laa paa sanden i fjæren.
Dette gav os den tro, at Gud vilde mætte vore forkomne
legemer, der trængte saa til føde.
De 5 andre fæller i den lille hytte, vi havde bygget,
mærkede, at disse G havde gjort et sligt bytte og fundet en slig
herlighed. Men de 6 holdt det hemmelig, idet den ene flok
gjorde mod den anden, hvad den anden vistnok ogsaa vilde have
gjort. De drog da afsted for efter omstændighederne enten
godvillig eller med magt at faa noget af fisken. Hungeren drev
dem til at sætte sit liv paa spil for dette; de var allerede paa
forhaand opsatte, da de var demoraliseret og lidet skikkede at
lystre og hurtige til at yppe kiv ; de vurderede da maden høiere
end livet.
Det havde gaaet galt, hvis ikke vor fører havde været saa
ubestikkelig, dygtig og taalmodig; med passende ord forsøgte han at
formilde dem. Havde disse brushoveder med forskjellige viljer faaet
raade, saa havde det snarere taget en ende med blod end med
mættelse, og det baade for venner og fiender. Men med Guds
hjælp fik han ro istand, og senere var vi hver dag alle 11 fæller
uden kjævl sammen ved det herlige maaltid med fisken. Vi
spiste stadig af den i 9 dage. Det var et stort held, at
Vorherre hjalp os saaledes, thi disse fjorten dage var saa
stormfulde med hagl og regn og sne, at uveiret helt vilde have
hindret os i at gaa ud fra vort trange hus.
Da vi havde fortæret fisken, lagde stormen sig noget. Vi
blev da nodt til for fødens skyld at gjøre som ulven, som gaar
ud af krattet med fare for livet, idet den søger andres
tilholdssteder. Saaledes gik vi for at stille vor hunger med møie ud
af hytten og over de haarde knauser og søgte at finde noget til
hjælp. Uheldigvis maatte vi søge under den haarde og frosne
sne efter græs eller rødder.
Undertiden fandt vi nogle, men de var saa haarde og tørre,
at de, naar de var opblødet i snevand i kjedelen, men ikke
kogte, kun var som græs og hø, naar vi tog det i munden. Da
tungen var tør og vore struber ikke var vante til slig elendig
føde, kunde vi ikke faa det ned. men vi fik nogen bitter saft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
