Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
953
ansaa dette for umuligt, og han var ærgerlig over de «norske
allarmister», som han kaldte dem. Da der imidlertid fra norsk
side var vakt forlangende om, at noget skulde gjøres, var han
villig til at gjøre forsøg.
23de marts 1820 paalagde grev Engeström baron Stierneld
at tage sig af sagen.
Imidlertid skrev St. George den 20de juni til grev A. G.
Mörner, som nu var fungerende chef i udenrigsdepartementet, at
han vilde levere beviserne for Helliesens skyld, og sendte den
veksel, som Everth havde givet Helliesen, men atter faaet tilbage
af denne, for som det sagdes at omskrives paa stemplet papir.
Den modtagne veksel var laget for anledningen og var falsk.
De i sagen indviklede herrer havde glemt, at den originale veksel,
der i 1818 havde A-andret mellem Everth og Helliesen, forlænge
siden var sendt til finansdepartementet, og da den ikke lod sig
tilveiebringe, lagede de en ny. Begge veksler ligger nu i
rigsarkivet. For grev Mörner oplæste St. George en, sandsynligvis af
Denovan udarbeidet, lang fremstilling om uret, som var tilføiet
Everth og Stead. Den erstatning, hvorpaa disse kunde gjöre
krav, var 1 800 000 kr. Grev Mörner kunde ikke tænke sig, at
Denovan havde «omarbeidet» sine beviser, og antog, at tolderen
og fogden havde tilladt sig magtmisbrug, men mente, at det
maatte være overdrivelse, naar der krævedes t 100 000. Men
grev Mörner mente, at sagen var udenrigsdepartementet
uvedkommende og maatte ordnes i Norge med de norske
myndigheder, til hvem den nu var oversendt.
Faa dage efter reiste St. George til Kristiania, og her
aabnedes nye forhandlinger. Denovan og Lord Strangford havde før
havt en følelse af, at Everth gjennem sine forgaaelser havde
gjort sig umulig og burde holdes udenfor, men St. George
fremstillede ogsaa ham som martyr, mod hvem der var begaaet
himmelraabende uret. Den nye fremgangsmaade tor ansees som
resultater af de nye overlægninger i London mellem Denovan,
Lord Strangford og Lord Castlereagh. St. George fremførte som
argument, at det britiske parlament snart skulde begynde sine
forhandlinger om trælasttolden, og at Norge knude komme til at
lide i sin handel, hvis denne sag ikke ordnedes tilfredsstillende
for de britiske undersaatter. Til samme tid sendte C. J. Gerss
30te juni fra London en protest mod enhver erstatning til Everth
& søn eller David Steacl, før Gerss havde faaet, hvad han hos
dem havde tilgode. Finansdepartementet tilraadede derfor, at
der intet maatte gjøres udover de ved resolutionen af 25de
oktober 1819 givne tilsagn. Kongen resolverede under 8de august,
at de som Steads eiendom reklamerede varer, efter det tidligere
givne tilsagn, skulde udleveres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
