Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
NORDLANDS AMT.
Byens fortid. Ved oprettelsen af en kjøbstad i Nordlands
amt blev et almindeligt ønske efterkommet. Amtet skulde faa
et udskibningssted for sine fiskevarer; man vilde modvirke
Bergens handelssystem, som ansaaes for skadeligt.
Hundholmen, som Bodø hed, ansaaes hensigtsmæssig for
anlæg af en kjøbstad, fordi stedet laa omtrent i Nordlands
befolk-ningscentrum og ikke meget fjernt fra Lofotens fiskevær; stedet
havde en taalelig god havn, og endelig havde et trondhjemsk
fiskeri- og handelsetablissement sit sæde paa Hundholmen med
nogen udskibning direkte til udlandet.
Dette handelsetablissement var grundlagt i 1803, medens
der forhandledes om anlæg af en kjøbstad, og der knyttede sig
store forhaabninger til anlægget.
Bodo eller Hundholmen var bestemt til at blive en
stapel-plads for den nordlige handelsverden, et mellemsted for farten
fra England paa Hvidehavet.
Det er tidligere (bind II, pag. 218 ff.) omtalt, hvorledes disse
forhaabninger blev bittert skuffede, og de oplysninger, som von
Buch og biskop Krogli meddeler om faktoriet fra tiden omkring
1807, er tidligere delvis gjengivne. Særlig bidrog vistnok den
skammelige saakaldte Bodøsag i aarene 1818 til 1821 til at holde
handelen og byen nede (se bind II, pag. 937).
Leopold von Buch omtaler i 1807, at der var ti eller tolv
smaa træhuse, som dannede en slags gade paa sletten, og hvor
de arbeidere boede, som var beskjæftigede ved bedriften.
Ved kgl resi. af 14de mai 1813 blev anlægget af en
kjøbstad i Bodo præstegjeld bestemt, og efterat sted for byen var
afmærket 27de juni 1815, blev ved lov af 20de mai 1816 den
nye kjøbstad oprettet og privilegier tilstaaet.
Hensigten med anlægget af denne by blev ikke opnaaet, som
ovenfor berørt. Ved folketællingen i 1825 havde Bodo kun 38
huse med 253 beboere, deraf 2 embedsmænd, 3 kjøbmænd og
12 haandværkere uden borgerskab. Folkemængden var i 1845
kun steget til 258.
Stedet hørte under Bodin kirke, og den civile jurisdiktion
udøvedes indtil videre af sorenskriveren og fogden i ISalten
fogderi; dog blev borgerbrevene, indtil kjobstaden fik egen magistrat,
udfærdiget af amtmanden i Nordlands amt. Disse nævnte
embedsmænd havde sin bopæl nær kjobstaden, ligesom distriktslægen i
Salten fogderi boede paa Bodo.
Af offentlige bygninger havde stedet længe kun et apothek
samt et sygehus, der før laa paa Bodo gaard og var flyttet hid.
Bodø flk ogsaa eget toldsted, hvis distrikt udgjorde hele
Nordlands amt, da det efter resi. af 2tkle oktober 1818 begyndte der,
hvor Trondhjems tolddistrikt endte, og gik til amtets nordlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
