Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HODO BY.
9
grændse, hvor Tromsø tolddistrikt begyndte. Toldstedets
personale bestod af en tolder og to rorskarle.
Fabriker eller industrianlæg havde stedet ingen af undtagen
en reberbane.
Handelen skulde være stedets hovednæringsvei, men denne
var ringe; der blev ekspederet i aarene 1828—32 gjennemsnitlig
aarlig 6 fartoier til udenlandske steder og til indenlandske steder
7 til 8.
Stedets udførsel bestod alene i fiskevarer; forst tørfisk og
tran, hvoraf der i aarene 1820—22 ekspederedes i gjennemsnit
aarlig noget over 400 tons torfisk og 360 tdr. tran, men kun
64 tons klipfisk. I 1828—32 var det mest klipfisk og rogn, der
afskibedes; til fremmede steder udførtes 350 til 190 tons klipfisk,
udførselen af torfisk og tran ophørte, af rogn udfortes 810 til
30 tdr.
Stedets udførsel var i aftagende mellem 1828 til 1832.
Saalænge eksporten bestod i tørfisk og tran, foregik denne for en
del for stedets egne handlendes regning. Der kom ogsaa
fremmede, især engelske skibe for at indtage ladning, og i 1828 blev
herfra ekspederet to engelske og et dansk fartøi med fiskevarer
til udlandet. Senere havde stedet ingen egentlige handlende,
men blev et faktori for bergenserne, da den klipfisk, som
udskibedes, tilvirkedes i tolddistriktet for bergenske kjøbmænd s
regning og ekspederedes for disse til udlandet i bergenske fartøier,
uden at Bodøs kjøbmænd havde nogen andel deri, og uden at
fiskevarerne blev indtagne paa Bodø.
Stedets toldintrader var ringe, og heller ikke den
indenlandske handel var af betydning. I aarene 1830—32 gik aarlig
til Bergen 3 eller 4 skibe og til Trondhjem 1 eller 2. 1 aaret
1831 sendtes en ekspedition til Spitsbergen paa hvalrosfangst.
Bodøs handel dreves, som berørt, mest ved bergenske og
andre indenrigske skibe, fremmede fartøier søgte ikke mere did,
og paa stedet selv hørte i 1835 kun hjemme en slup paa 21
læster og en jagt paa 71/» læst.
Hvor langsomt byen har gaaet frem, sees godt af
folkemængden: i 1825 253, i 1835 239, i 1845 258, i 1855 228, i
1865 519, i 1875 1 478, i 1890 3656, i 1895 4 309 og i 1900
4 877 indbyggere. Imidlertid synes Bodø efter de sidste
kommunale tællinger at gaa tilbage i folketal. Der var efter disse i
1905 4 408 og i 1906 4 209 indbyggere.
Man kan vel sige, at Bodo førte tilværelse som et strandsted
helt til ud i 1860-aarene; i 1865 var der ikke mere end 519
indbyggere. Det hed vel, at Bodø laa nær Lofotens rige fiskerier,
men byen er dog skilt fra Lofoten ved Vestfjorden, som er bred
og en af de veirhaardeste aabne strækninger langs kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
