Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NORDLANDS AMT.
Kvaløen og fastlandet, ved hvilken gaarden ligger, og forklares
af K. Rygh maaske af venda, vende, hentydende til, at der ikke er
seilbart gjennem sundet for storre fartøier. Men rigtig er det
vel, at det er det Vinjarsund, som nævnes i ældre Frostathingslov
XVI, 2. Nordenfor dette sund havde ingen lov til at kjøbe
pelsværk uden kongen alene, idet finnehandelen var monopoliseret.
Kvaløen har vistnok navn af, at øen efter sin form er
sammenlignet med en hval.
Rosvik. Første led er sandsynlig ross, hest.
Lyngvær er navn paa en øgruppe nordenfor Kvaløen og
kommer af plantenavnet lyng og vær, fiskevær.
Sund, gammelt navn Sund. Sund synes at sigte til det i
nogen afstand liggende Vennesund.
Vaag, gammelt navn Vdgr, vaag, liden bugt. Navnet sigter
vistnok til den straks søndenfor liggende, indelukkede bugt Hopen.
Enge, gammelt navn Engjar, flertal af eng, eng.
Hussande. Sidste led er gaarden Sandes navn. Hus, af
hus, betegner maaske at denne del af gaarden Sande var særlig
forsynet med mange gode huse.
Sande, gammelt navn Sandar, flertal af sandr, sand,
sandstrækning.
Steine, gammelt navn Steinn, sten. Her sigter navnet til en
isoleret, temmelig høi fjeldknat lige ved gaarden.
Amundsgjerdet af mandsnavnet Amund (oftere Aamund), af
det gamle Amundr.
Bjøru, af bjçrg.
Sømhoved. Förste led i dette navn er et gammelt
landskabs-navn. Sidste led er hpfuö hoved, i stedsnavne brugt om
fremspringende, noget svære fjeldpynter. Her sigtes til
Sømhoved-fjeld, et isoleret fjeldparti, som har et fremspring lige ved gaarden.
Skaalvik er et temmelig hyppigt navn. Første led kunde
være skåli, brugt om et hus langt fra gaarden, et skur. I)et
kunde dog vel ogsaa undertiden være skål, skaal, hvorved
navnet vilde betyde en rundagtig vik, ligesom Ausa, brugt om
smaa viker. Dette kan passe til den herværende viks form.
Samme navn i en nyere form er vel Skaalsvik i Melø og i
Gildeskaal.
Mardal. Første led kan være et elvenavn af stammen mar-;
der gaar en liden bæk forbi gaarden. Det kunde dog være marr,
hest, eller merr, hoppe, altsaa Meradalr. Ældre skriftformer synes
at støtte den sidste formodning.
Sømnesøen er en ø udenfor Sømnes.
Baustad kan være Bçdvarsstadir, af mandsnavnet Bçövarr.
Veraasen, vel Vedråss, af vedr, veir. Navnet maa sigte til
veirhaard beliggenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
