Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
Fra Lakselwatn er i femaaret 1896—1900 gjennemsnitlig flødet
13 tylvter tømmer.
Af smaalast er i de nævnte 4 elve flødet:
i 1896 ..........1 050 læs stokkeved
- 1897 ..........1 050 »
- 1898 ..........1 100 »
- 1899 ..........1 100 »
- 1900 ..........1 150 »
For smaalastens vedkommende var dimensionerne i
gjennem-snit 20 fod og 6" top.
Lændse er der ikke i herredet, og der er ingen fællesflødning.
Paa Tjotta herreds fastland er enkelte ikke ubetydelige m
y-r e r. En myr strækker sig langs kysten fra Nordre Høiholm til
noget forbi Brødløsgaardene, og ligeledes en fra gaarden A asen til
henimod gaarden Vistnes; denne mvr er skilt fra kysten ved et
smalt høidedrag.
Fra gaarden Stokka strækker sig en myr forst et stykke i
ost og derpaa sydover i ca. 2.5 km.s længde; den er ganske
smal.
Holsanelvens dalføre er myrlændt fra gaarden Nordre Holsan
helt op til Opland, og her gaar myren over til Aunvatn.
Mellem l’kkelforen og Sørnes ligger en mindre myr, ligeledes
en paa Kaa,fjeldets østside svd for Hestmarktjern.
Paa flere af Tjotta herreds større og mindre øer er der myr.
De betydeligste er Aakvik og Jystadmyren paa Aistens nordøstre
del; den strækker sig fra gaarden Leirvik nordøstlig op til gaardene
Hellesvik og Sund i 6.5 km.s længde. Den er paa det bredeste
ca. 1.5 km. og strækker sig langs de Syv søstres fjeldfod; den
gaar intetsteds helt ud til kysten. Den er nogenlunde farbar i
den torre aarstid ; det antages, at den med forholdsvis liden
udgift vilde kunne lade sig udtappe og opdyrke; den bruges nu
mest til beite og brændtorv.
Paa Offersø er mange smaamyrer spredt over den største del
af øen.
Paa Tjøttas søndre del paa Storvatns vestside er en meget
blød myrstrækning, ellers er der næsten overalt paa øen
myr-halser mellem fjeldknatterne.
Paa Rødøs østre del, paa .1 [indlandets nordøstre del, paa
Havnøens nordre del, paa Rosøen, paa Tranøen, paa Aakerøerne og
paa flere af de mindre øer er flere myrstrækninger og myrhalser.
Paa de fleste steder, hvor der findes myr, skjæres torv til
brændsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
