Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T.IOTTA HERRED.
187
Tjøtta herred er overordentlig rigt paa sjøfugl. Efugl, teiste,
skarv, havlom og forskjellige ænder og gaas.
Paa Store Æsø er lidt krom jernsten.
Rø/to bestaar af serpentin. Krom jernsten er i serpentinen
brudt paa øens vestside i bugten nord for Sarvhammeren.
Den høie røde serpentinkuppe paa Rodo er let kjendelig
ved sin i dagen rødbrune farve.
Husvik blyglansforekomster i Halsfjorden i Tjøtta ligger ca.
3 ä 4 km. fra gaarden Husvik i vestre affald af Bjornlien.
Gangene fører blyglands i striber og linser og desuden zinkblende,
kobberkis, arsenikkis. De har betydelig længde fra syd til nord
efter lagene af de omgivende bergarter, som er kalksten,
glimmerskifer, hornblendeskifer.
Brunrød oker findes, efter Kraft, paa gaarden Rødøen i
Tjøtta, men er ikke god.
Marmor forekommer fiere steder.
Ved Leirvik er graablaa, hvidstribet marmor; ved Ytre Aakvik
er graa-hvidstribet marmor ; ved Lutre Aakvik er hvid marmor og
graablaa marmor.
Marmor findes paa Kvalneset ved Kvalnesbogen, ved Ytre
og Lutre Jystad samt paa strækningen fra Hellesvik til Kvalneset.
Ved Kvalnes er rod marmor og grøn marmor med blade af
kronglimmer, men med noget svovlkis.
Paa Offersø bestaar halvøens midtre og nordre del af
kalksten- eller marmorlag. Marmoren er hvidgraa med graa striber
eller schatteringer paa hvid bund eller lysegraa. Feltet er paa
enkelte steder, men ikke overalt, temmelig stærkt gjennemsat af
granitgange.
Ogsaa paa Rødø findes marmor.
I graniten ved Forvik i Tjotta herred er der, efter von Buch,
ikke sjelden turmalin; nær gaarden laa blokke med store og
vakre sorte turmalinkrystaller i sølvhvide glimmerblade.
Fiskerier. Hjemmefiske drives hele aaret saavel til
hus-brug som til salg.
Der fiskes torsk, sei, uer og kveite. Torsk og sei tilvirkes
som regel til tørfisk eller rundfisk; uer og kveite saltes og benyttes
mest i husholdningen.
Vaarfisket og tildels hostfisket drives ude i øerne, i Fiesen,
Lovunden og Flovær, og fisket foregaar paa skaller og grunde
optil et par mil fra land.
Hjemmefisket er af megen betydning og godt. Dette gjælder,
naar der er godt om agn.
Der benyttes liner og dybsagn. Til dybsagnfisket mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
