Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H ATF J E LD D A LEN HERRED.
259
øst indover til rigsgræudsen mellem Hatten, Hatfjeldet og
Knop-fjeldet i nord og Sæterfjeld, Forsfjeld og Arefjeld i syd.
Dal-bunden er paa sine steder temmelig bred; fra begyndelsen af
dalen nede ved Vefsenelven og til omkring Nedre Elgsvatn er
der græs og skog. Den ostre del om Øvre Elgsvatn har græs
og mos.
Elven strømmer i dalbnnden flere steder dybt nedskaaret
og synes tidligere at have gaaet omkring gaarden Dalen, saa det
nuværende leie er dannet senere.
Langs Elgsvatn er merker efter flere vandstande, saaledes ved
gaardene Grønlien og Elgsvatn.
Fra Elgsvaselven gaar langs G aar dem ar keiv en et dalføre ostlig
til rigsgrændsen. Det er i den vestre del græsklædt med løvskog
og temmelig bredt; men kort øst for gaarden Gaardsmarken
bliver det som et trangt og dybt gjel.
Fra Nedre Elgsvatn gaar sydostlig Lilleelvens dalføre op til
Plistertjervene: det er skilt fra Elgsvaselvens dalføre ved en
ganske lav høide ved foden af Forsfjeldet.
Landet fra Elgsvatn og østover til Forsfjeldet, hvorigjennem
de tre elvedrag løber vestover til Elgsvatn, er i det store taget
nogenlunde fladt med enkelte mere eller mindre myrlændte
strækninger og græsbevokset dalbund. Hvor landet hæver sig, vokser
lovkrat og birk. Fra den nordvestre del af Elgsvatn gaar
vestlig Bjørndalen som et trangt gjel eller kløft af 20 til 40 m.s
dybde.
Unkerelvens, Vnkervatns og Skarmodalens dalføre gaar fra
Vefsendalen østsydøstlig til rigsgrændsen og videre ind i Sverige.
Gjennem Skarmodalen er den korteste og laveste overgang til
Sverige. Høiden er ved Vefsen røs 416 m. o. h.
Dalsiderne er i den vestre del skogbevoksede og græsklædte,
medens skraaningerne i den østre del er noget brattere, men
ogsaa her er græs og skog.
Midten af dalføret optages af det store Unkervatn med
græsklædte og skogbevoksede skraaninger; i nord og vest er
skraaningerne slakere end i syd og øst.
Pantdalen og Ørjedalen, som fra Susendalen gaar østover,
ligner hoveddalføret, medens dalene vest for Susendalen er smaa
kløfter eller gjel.
Tiplingelvens, Tiplingernes og Simskarelvens dalføre gaar vestlig
fra Susendalen og Harvasdalen op til Simskarfjeldene.
Dalføret er helt op til foreningen af Storskavlbækken og
Sim-skarelven forholdsvis bred og delvis myrlændt med en hel del
tjern og sjøer ; Østre og Vestre Tipiingen er de største. Dalen er
indtil Vestre Tipling græsklædt og løvskogbevokset. Den er
ikke bebygget, men benyttes tildels som slaatteland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
