Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
Ranseren, 800 m. o. h., og Ranserelvens dalføre med Ranserdalen
gaar fra rigsgrændsen mod vest. Dalhunden er vest for Ranseren
myrlændt med en hel del smaatjern. I vest i Ranserdalen er
ligeledes mange mindre tjern og vande. Dalbund og dalsider er
græsklædte og mosbevoksede. Den horer til Umeelvens
nedslags-distrikt.
Landet som ligger syd og vest for Vefsenelvens dal,
Susen-dalen og Harvasdalen deles yderligere ved Simskarelvens dal og
Tiplingdalen.
Landet syd for Simskarelven—Tiplingdalen og
Harvasdalen er Hatfjelddalen herreds sydligste del og grændser
mod syd til Grong herred i Nordre Trondhjems amt. Her er
mange større og mindre vasdrag paa denne strækning.
Steinlægda ; Sa ragout ele) kaldes en stor botn med forholdsvis
flad bund sydlig for Simskarelvens dal; omkring Steinlægda
ligger en krans af fjelde.
Fra Harran (anneks til Grong) i Nordre Trondhjems amt
gaar Kjukkelelvens dal nordostlig op i fjeldet. Fra Store
Kjukkel-vatn boier dalføret ostover op i Steinlægda. Der er næsten ikke
græs; den eneste vegetation er renmos. Mod nord sænker fjeldet
sig mod Fiplingvasdraget, og mod ost skraaner det ned mod
rigsgrændsen. Mod vest og syd ligger de hoieste toppe paa
grændsen mod naboherrederne Vefsen og Grong.
Hele strækningen er en mere eller mindre gold stenørken, kun
lavt nede er der græs og mos, som i skraaningerne mod
Tiplin-gerne, omkring Hundelven, Simleelven, Ranseren, langs
Saksin-vatns nordre bred samt i Ranserdalen og nederst i
Kjukkel-elvdalen. Langs Tiplingelven og Harvasbækken er der i
dalbunden foruden græs ogsaa endel birk og birkekrat, og i de
laveste dele af fjeldskraaningerne er der endel mos. Ellers er
fjeldene golde og nøgne, skjønt det faste fjeld sjelden stikker
frem i dagen, da der oftest ligger et dække af skarpkantede
stene og klippeblokke og her og der mindre snebræer. Især
omkring Gapsfjeldene, 1 158 m., nord for Steinlægda, Govlektind,
1 327 m., og Flaafjeld, 1 357 m., til Steintind, 1166 m., er der
stenet, trist, graat og goldt.
Steinlægda med sin flade bund har storre eller mindre
stenblokke i overfladen, der mange steder er ført sammen til mindre
hauge eller aaser.
I dalbunden og dalforerne ligger ofte sten og jord blandet
og trykket sammen til smaa hauge eller aaser, mellem hvilke
der rinder en bæk eller ligger smaa tjern eller pytter; dette er
især tilfældet overst i Ranserdalen omkring Rotnan, i strøget
mellem Cevlarsjokka og Rotnanjokka, i Steinlægda (Saragoutele),
omkring Tverelvens midtre og nedre lob samt øst for Steinvatn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
