Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H ATF J E LD D A LEN HERRED.
275
kontrakter betinget 500 ä 600 kr. i bygsel og 20 ä 25 kr. i aarlig
afgift.
Bygselmændene havde lige til 1890-aarene billige betingelser
og stor frihed. Denne frie benyttelse af eiendommen blev i de
sidste aar indskrænket. Jagt. og fiskeri blev saaledes unddraget
bygselmanden, der for havde en væsentlig biindtægt af vildt og
fisk. Salg af bark og næver blev indskrænket eller ophævet.
Leilændingerne har saaledes ikke tidligere arbeidet under
tvang. Senere har den usikkerhed, hvorunder et helt herreds
befolkning har levet om sine fremtidsvilkaar, bidraget til at hemme
jordbrugets udvikling.
Forbedrede redskaber og maskiner er ikke kommen i
almindelig brug, og nogen væsentlig forandring i agerbruget er ikke
indtraadt i senere tid.
Der er i det hele i Hatfjelddalen store strækninger af
dyrkbart jordsmon. Der er en frodig plantevækst, lierne er rige paa
blomster, bladplanter og græs. Slaatenge, der aarlig afhøstes
uden at gjødsles, bærer mange steder god græsvækst. Sommeren
er kortere her end ved kysten, og sneen ligger længer høst som
vaar, men tæle er sjelden, og vaarvinden, som ellers sinker og
hemmer væksten, er her ikke saa slem.
Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning
er her især rundt Elgsvatn, Favnvatn og paa søndre side af
Røssvatn.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet omkostningerne
ved rydningen af 1 maal jord til 20—50 kr. I 1907 kunde
herredsstyrelsen ikke angive værdien af 1 maal jord, da dyrket
jord, skog og huse kun er blevet solgt under ét; at opdyrke
1 maal jord antoges i 1907 at koste 90 kr., men prisen kan
være meget forskjellig. I 1893 opgaves den uopdyrkede, men
dyrkbare jord at udgjøre 19 720 maal; den har været benyttet
som slaatteland, men med lidet udbytte.
Der findes endel større græsmyrer mellem 350 og 600 ni. o. h.
Frugtavl er der ikke, heller ingen nævneværdig havedyrkning.
I aaret 1900 var der i Hatfjelddalen herred et areal af have
paa 38 ar, hvoraf 25 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Aakerbær (rubus arcticus) vokser i Hatfjelddalen.
Her er prægtige havnegange og vidtstrakte beiter og
f j ei dsl aa t ter mange steder. De bedste fjeldbeiter er rimeligvis
langs Kuutfjeldet, Sommerfjeldet og Sletfjeldet.
Over hele dalen indhostes en stor del af foderet fra
udmarks-slaatter, som dels er myr, dels skoglier. Vidtstrakte slaatter er
tillagt gaardene; fra udmarkslaatterne hostes vistnok lige meget
som fra indmarken i dette dalføre.
Beitesmarken strækker sig over jevnt lænde fra de lavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
