Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
lier op mocl høil’jeldet, saa der i liele havningstiden er adgang til
nyspirede græsgange.
Hjemmehavnegangene er tilstrækkelige og flere steder
udmærkede.
Høet paa udslatterne underbringes i udlader ; enkelte steder
sættes det i ståk, men er da udsat for renen.
Husdyrholdet er befolkningens hovednæring. Der er
betingelser for en udvidelse af denne bedrift. Befolkningen er
fornylig indvandret fra dalbygderne i det Trondhjemske og det
østenfjeldske, og fædriften er igjennem en længere tid skjøttet
bedre her end i tilgrændsende bygder. Vistnok har fodringen
været knap og foderets kvalitet ofte mindre god, men racen er
bedre udviklet og afkastningen forholdsvis god. Til vinterfoder
giver birkeskogen et ikke ringe bidrag, som løv og dels som «beit»
og skav. Særlig i Susendalen anvendes løv til det store antal
gjeter.
Husdyrhold samt fjærkræ i Hatfjelddalen herred:
1900. 1890.
Heste.......132 133
Storfæ.......1011 1109
Faar....... 698 1319
Gjeter....... 741 888
Svin ....... 5 4
Rensdyr...... 1303 351
Høns....... 351 341
Kvæget er stedegent. Den stedegne kvægrace er søgt beholdt
og forbedret ved udvalg af de bedste melkekjor og okser.
Okse-holdsforeninger er oprettet. Enkelte gaarde har sætre.
Sauerne er forædlet med cheviot; der holdes endel gjeter.
Der tilvirkes gjetost, og denne sælges.
Melkeproduktionen er i de senere aar omtrent uforandret,
og salg af melk har ingen betydning for herredet.
Salg af heste, kjør og sauer er af stor betydning for
herredet. Ligesaa sælges smør og ost. Endel heste kjøbes ogsaa.
I Hatfjelddalen er ingen meierier.
1 ældre tider, før Hatfjelddalen blev bebygget, har vistnok
finnerne været omtrent eneraadende i disse egne; men efter
indflytningen af nordmænd og efter bebygningen i de sidste 60 å 80
aar er finnerne trængt mere tilbage fra dalførerne.
Foruden det stadige kiv, som den norske fin har med de
fastboende, har han ogsaa vanskeligheder med de svenske finner,
som sender sine renhjorder ugjætede ind over rigsgrændsen, og
da de svenske finner er flere i følge end de norske, maa disse
sidste fortrække til de tarveligere beiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
