Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
Paa sondre side af Stenerbomshøgda, ret op for fjeldstuen
i Harvasdalen, er et fladt og bredt dalfore, der strækker sig
ostover til rigsgrændsen. Endnu for 50 å 00 aar siden var her
gamle rengjærder. Nu er hele denne hoide i en længde af 8
km. snaufjeld med spredt birk langs elven.
Kun smaa grupper forkrøblede trær forekommer hist og her
mellem de nedraadnede rengjærder. En gammel fin, der fulgte
grændseopgangen i 1846, fortalte, at grændselinjen den gang
maatte ryddes over hele denne strækning for tilvækst efter 1821.
Den samme fin fulgte ogsaa grændseopgangen i 1871, men,
sagde han, da fandtes ikke birk, bare fjeld.
Harvasdalen er flad og bred med bratte lier paa begge sider.
Her havde finnerne sine kaater og rengjærder i selve dalbunden.
For 30—40 aar siden var hele strækningen fra Harvatn til
nedenom fjeldstuen en næsten sammenhængende kjæde af gamle
forfaldne rengjærder. I den senere tid, efterat finnerne er
borte, synes skogen atter at være i tilvækst.
Ogsaa Krokahøgda og hele det flade landskab indover er i
senere tid gaaet over til snaufjeld, hvilket ene er finnernes værk.
Den samme afskogning kan følges langs fjeldet over til
Smaavas-dalen og videre langs dette dalføre.
Ørjedalen har sin fortsættelse mod ost i den noget høiere
liggende Fiskløsdal og derfra i Daningsdalen over rigsgrændsen
ind i Sverige. Hele dette dalføre har tidligere været bevokset
med skog, men er nu i en strækning af ca. 12 km. snaufjeld.
Først nede ved rigsgrændsen forekommer spor af birk. En
gammel fin fortalte for nogle aar siden, at i hans barndom havde
finnerne rengjærder ved Daningvatn, og der var ogsaa spor efter
et saadant gjærde.
Strækninger, som er gaaet over fra skog til snaufjeld, er
hele den indre del af Pantdalen, høiden mellem Ørjedalsvatn og
Storbæktjern med Blautvasdalen, den øvre del af Grublandsdalen,
Mjølkelvdalen og Lille Susendalen samt Skalvasdalen paa nordre
side af Skarmodalen. Afskogningen er størst i nordre og østre
del af Hatfjelddalen herred.
Efter dokumenter fra grændseopgangen i 1761 var hele
strækningen fra grændserøs nr. 206 til et stj’kke nordenfor røs
nr. 208 sammenhæugende birkeskog, hvor linjen maatte hugges.
Nu er der paa denne strækning, over 2 mil, ikke mere skog
end tvers over Harvasdalen.
I den senere tid har de faa gjenboende finner sluttet med
melkning af simlerne og dermed ogsaa med opførelse af
rengjærder, saa skogødelæggelsen er mindre.
Paa enkelte af de forladte finnelegere findes frodig tilvækst,
der viser tegn til at ville sprede sig ogsaa opover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
