Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HATFJELDDALEN HERRED.
281
Det engelske kompani, der før eiede skogene i
Hatfjelddalen, huggede dem altfor stærkt. 1 20 aar blev de
overhuggede flere gange ned til et lavmaal af 8 alen 5", og derhos har
uhyre skogstrækninger af hoveddalføret og af det bedre skogland
været herjet af skogbrande. Disse har til forskjellige tider
gaaet over næsten hele Susendalen, dele af Ørjedalen og
Unker-dalen samt delvis ned til Vefsengrændsen.
I slutningen af 18de aarhundrede brændte strækningen
mellem Elgsvaselven og sydover til Unkerelven samt paa nordre side
herfra lige til Unkervatn; samme aar brændte desuden skogen
paa Mikkeljorden og langt op i Ørjedalen. En skogbrand i 1853
lagde ode en temmelig stor skogstrækning paa sydheldingen af
Gryteselvaasen og henimod Mjølkarli gaard, ligesom det
betydelige og gode skogland fra Laneset og op til Vefsenmo. I
Susendalen var der skogbrande i 1820-aarene.
Værst medfarne er de høiestliggende overhuggede skoge.
Hugsten begyndte her i urskoge, hvor ingen afvirkning havde
fundet sted før.
I de muldrige lier var der glisne samlinger af vældige
kjæmpetræer med faa yngre træer. Marken blev lagt blottet og
de faa gjenværende træer, der oftest var skadede ved driften,
tørkede for en stor del bort. Uden tilstrækkeligt antal frøtræer
forvildedes marken.
Tæt ungskog af birk vokste op i lierne. I hjemmeskogene
havde plukhugst og smaarydninger holdt skogen yngre med
grupper af ung skog. Her var efter hugsten frøtræer, og skogen kom
igjen, saa der i de lavere liggende lier findes ren granbestand, som
smaat hustømmer, saaledes i de nedre lier i Hatfjelddalen og i
lierne omkring Unkervatn, der nu er de bedst tilvoksne
skog-bestande i dalen. Brandstrækningerne er endnu beklædte med
birkeskog som hovedbestand, omend gran paa de tidligst
afbrændte strækninger begynder at vise sig gruppevis.
I de øvre dele af Susendalen forekommer mindre
strækninger furuskog af noksaa vakker vækst. Dette er levninger af
gamle, svære furuskoge, hvorom nedfaldne og brændte
furustammer vidner. Paa hugststrækningerne er marken forvildet med
rig opkomst af ungbirk og i de muldrige lier storbladede vækster,
som gjeterams, skoggeranium, bringebær, tort, bregner og
lignende, frodig som faa steder. Lyng og andre græsarter
forekommer udbredt i granskogen. Affald efter hugsterne, top, kvist
og bul, er nu formuldet. Mængder af dette affald er samlet
i bækkedalç. og forsænkninger, hvor det bidrager til
forsumpning.
Eftervæksten er paa mange steder ikke god i disse ilde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
