Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
aker. De fleste kom did i 1860-aarene som tømmerhuggere, da
den store hugst begyndte af englænderne.
I de egne, som er befolkede fra Gudbrandsdalen og
Østerdalen, har de medbragt endel af sine skikke. Saaledes tilbereder
de ørret som rakefisk. I Kroken i Susendalen og paa fjeldstuen
Krutvatn lægges saaledes ned meget rakefisk, hvad folk i
Nordland ellers ikke gjør.
Indbyggerne omkring Røssvatn er nordlændinger, men med
nogen indblanding af finsk blod; de er mindre i væksten, og
brune øine er almindelige.
Storthinget besluttede den 7de februar 1900 at indkjøbe
Hatfjelddalsgodset.
Da Hatfjelddalen blev mere bebygget fra 1830—40-aarene
og udover af folk sydfra, fornemmelig fra det Trondhjemske og
fra Gudbrandsdalen, tilhørte eiendommene proprietær Holst, af
hvem de bygsiede jord til rydning. Den senere eier, sorenskriver
Alexander Holst, solgte godset til et engelsk kompani, som
indehavde det, til det kom paa statens hænder i 1900. Kjøbesummen
var da 222 500 kr., og de indkjøbte strækninger var omkring
20 norske kvadratmil med 102 bygselgaarde. Samtlige gaarde i
de bygder, som ikke stoder til Røssvatn, er nu udskiftet og
værdsat, og salget paagaar til bygselmændene eller deres børn, som
er fortrinsberettigede til kjøb. Flere af de 102 gaarde er saa
store, at de kan deles i flere brug. De udstukne gaardes
gjen-nemsnitsareal er vel 3 000 maal. Bygsleren har i flere tilfælde
faaet kjøbt saa stor strækning, at han kan dele den mellem et par
af sine sønner. Da indkjøbet blev iværksat med sigte paa at
give bygselmændene anledning til at blive selveiere, er prisen
ved overdragelse til dem eller deres børn sat meget lav. Middel
prisen er ca. 30 øre pr. maal dyrket og udyrket mark under ét,
huse iberegnet. Marken øverst i skoglierne samt fjeldmarken er
forbeholdt staten, dels for at bevare de skogrester, som der findes,
dels ud fra den grundsætning, at hoifjeldet her som andensteds
i landet bør tilhøre staten. Brugerne skal faa gratis eller billig
udvisning i statens skog af tømmer til opførelse af huse, hvis
der ikke paa den skogmark, som er tillagt bruget, findes
hus-tømmer. I det hele er brugene tillagt skogmark, som skal være
fuldt tilstrækkelig for gaardens behov af ethvert slags.
Strækningerne omkring Røssvatn onsker staten at beholde,
indtil man har faaet bragt paa det rene størrelsen af den
vandkraft, som kan erholdes ved udnyttelsen af vandets aflob gjennem
Røssaaen. For en saadan udnyttelse kræves der en opdæmning,
som vil sætte betydelige strækninger under vand. Opdæmning
vil være forholdsvis billig, da der i elven lige ved oset skyder
op en fjeldknat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
