Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HATFJELDDALEN HERHED.
287
Finnegaarde i Hatfjelddalen er Berglien, Jnkobjonsadalen,
Van-haug, Elgsvatn og Atterlien.
Finnegammer er der flere steder i Hatfjelddalen herred, f. eks.
ved Bjørkaasen og Gaasvatn.
At finnerne i Hatfjelddalen har været noksaa talrige, vises
deraf, at der paa gaarden Hatfjelddal i 1724 blev bygget egen
kirke eller kapel for finner, og frem gjennem tiderne blev der
opført henved 40 saakaldte «finnebur», bekostede af de rigeste
og mest velhavende finner, som vilde have sit eget hus, naar de
engang om aaret samledes for at overvære gudstjenesten i den
anordnede «finnehelg», omkring 29de juli. Endnu henimod midten
af det 19de aarhundrede, da finnernes antal var gaaet meget
tilbage, kunde de mode op i et antal af 150 til 200 personer.
Talrigst synes finnerne at have holdt sig i strækningen fra
Krut-aaen ved Røssvatn øst- og sydover mod Susendalen og
Fiplingdalen i Vefsen.
Susendalen og Fiplingdalen var finnernes yndlingsdale, den
sidste hovedsagelig paa grund af den lette adkomst til
Borgefjeldets evige snemarker. Her gik ogsaa finnernes flytning over
til Sverige, og her var ingen fast bebyggelse før 1820.
Finnerne havde sine saakaldte «vinterkaater», gammer, hvori
de opholdt sig om vinteren, idet da kun de unge og kraftige
folk fulgte renhjorden, medens gamle og børn holdt sig ved
kaaten. Dernæst havde de sommerkaater, hvor de holdt sig vaar
og forsommer samt udover .høsten, hvorfor disse bosteder ogsaa
kaldtes «haustlegere». Her havde de sine «bur» til opbevaring
af kjød, ost, melkekopper og andre brugsgjenstande. Kun i den
varmeste sommertid, naar renhjorden græssede i højfjeldene, boede
de i flytbare telte.
Hatfjelddalen herreds matrikulskyld er 176.18 mark.
Herredet havde ifølge den trykte matrikulfortegnelse 87
gaards-nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 2.14 mark.
Ifølge den officielle statistik for 1900 var herredets
gaards-uummere delt i 105 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 105 selvstændig
beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 1.70 mark.
Den officielle statistik har desuden efter folketællingsopgaverne
90 ikke særskilt skyldsatte brug eller jordlodder, saaledes ialt
195 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld af 176 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Vefsen og Hatfjelddalen herreder: I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
