Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆNEN’ HERRED.
499
Nord for Stordalstind er en botn, hvori Stordalsvøtn ligger.
Paa den ryg, der omgiver botnen, ligger foruden Stordalstind
ogsaa Nonstind og Elvastind.
Tinderne har steile styrtninger mod nord og syd; de er
besteget langs ryggene, men da disse ofte er smale med mindre
knæk samt braastup til begge sider, er bestigningen ikke uden fare.
Nord for Middagstind og Nonstind er to grydeformede eller
botnformede fordybninger uden nogen indsjø i bunden, idet
afløbet gaar under jorden.
Stordalstinden kan let bestiges fra syd, vanskeligere fra
nord; østskraaningerne danner styrtninger.
Øst for Stordalstinden ligger en række mindre udprægede
toppe, hvis høieste punkt er Bogafjeldet, 493 m., med steile,
tildels ubestigelige skraaninger mod ost.
Øst for Svartvatn—Vasvatn og nord for Silavatn med
Poliskaret ligger Almnestinden, 892 m.; mod sydvest gaar der en
skarp ryg.
Sydskraaningen mod Silavatn er meget bråt med braastup,
flaug og afsatser. Skraaningerne mod Svartvatn, der ligger i en
botn, er af samme natur.
Fjeldsiderne mod Silavatn og Svartvatn er græsklædte
næsten tiltops. Ur forekommer i større masser paa østsiden af
Bogafjeld og ved Svartvatn.
Fra Bratlandsgaardene ved Aldersund fører sydover i retning
mod Silavatns vestre del en forsænkning, hvis østside dannes af
Vastind—Almnestinds høie skraaninger. I bunden af denne
forsænkning ligger Vasvatn og Svartvatn.
Nord for Almnestind og sydøst for Vasvatn ligger den
mægtige Vastind, 1008 m. Den øverste top er noget kuppelformet;
den kan bestiges fra sydøst. Mod nordøst er stup mod
Kvandals vøtn.
Paa østsiden af disse vande ligger de maleriske tinder,
Strandtinderne; den høieste naar 1109 m. De tre nord for denne
liggende høieste tinder er 1071, 1 075 og 1 094 m. høie.
Rundt Kvandalsvøtn fra Vastind til Strandtind gaar en storre
botn med takket, skarp kam.
Fra Aldersundet hæver sig sydøst for gaardene Lien steilt
et knippe af tinder, Liatinderne, som er vilde, forrevne og
takkede. Den høieste er 935 m. Paa sydvestre tind er der flere
«jætter», opstaaende hoie klippeblokke eller stene, der fra sundet
ser ud som menneskelignende væsener og som dyr paa toppen.
Fjeldsiden længere nede er glat og afpoleret mod sundet.
Her gaar ofte sneskred. Imellem tinderne er mod nordost en botn.
Fra (Jlviken ved Aldersundet gaar en dal over til Dalbotn ved
Sørfjorden. Det midtre strøg optages af Olvikvatn, 63 m. o. h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
