Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’500
NORDLANDS AMT.
Mellem dette og Dalbotn er flere smaadale med steile sider og
trang bund, for det meste græsbevoksede, tildels myrlændte.
Halvøen mellem Aldersundets nordre del og Kvina har en
mægtig ryg, hvis høieste top er Okstinden, 786 m. Fra vest og
øst ser fjeldet ud som en storslagen, spids kegle.
Det ska.1 være denne tind, der først falder i øinene længst
ude i havet paa denne strækning. Toppen er spids og skarp;
østover gaar en smal, takket ryg. Søndre fjeldskraaning har
klofter og gjel, og mægtige klippeblokke ligger langs Olvikvatn
og langs Aldersundets strand.
Tinden er besteget, og der er en liden varde paa toppen,
men adkomsten er ved senere udrasninger bleven vanskeligere.
Lidt nordvest for Okstind ligger Lille Ok-stind, 666 m.
Fra de fleste af alle disse tinder er der herlig udsigt. Mod
vest i havet ligger tallose øer og skjær, mod nord sees
Hestmanden med sin bizarre form ; længere oppe ligger Rødøløven, medens
længst borte blaaner Lofotvæggen. I nordøst hæver Tclnestinden
sig op fra den dybe Melfjord, og Svartisens hvide ryg skimtes.
I øst er der toppe og tinder helt ind mod Sveriges grændser.
Omkring Aldersundet er der en storslagen natur, og det maa
regnes til de nordlandske seværdigheder.
Langs Sjonas og Aldersundets kyst er der endel dyrket
jordsmon, med enkelte gaarde og pladse.
Fjeldene nord for Kvina er lavere og har mindre
udpræget form end længer syd. Spidse tinder og toppe er der
ikke her.
Ved Kvinas indlob danner Ultind en liden, kuppelformet top,
512 m. Fjeldsiden mod Kvina og mod vest er bråt.
Nordøst for Kvinas bund ligger: Brennestuva, 526 m.
Fra Konsvikkjosen fører et aabent dalføre østsydøst op mod
Sadlen. Dalbunden er myrlændt, siderne tildels græsklædte eller
bevoksede med løvkrat.
Fra Konsvikkjosen forer ogsaa et aabent dalstrøg nordover
mod Rødøs grændser. Det gjennemstrømmes af Pelsielven, der
danner Skolvatn og Hopaengbækken, hvilken kommer fra det lille
dalføre Refsdalen.
Paa grændsen af Rødø ligger Granfjeld, 529 m., og
Tonnes-fjeld, 460 m. Det sidste danner en længere ryg med retning
østnordøst og styrtbrat mod syd. Ret op for gaarden Aspdalen
ved indløbet til Konsvik ligger Breivikfjeld, 291 m. En steil
styrtning omgiver halvmaaneformig Tonnes. Fjeldet er her
nøgent.
Øerne. Den østligste og største af Lurø herreds øer er Alderen,
der er skilt fra fastlandet ved Aldersundet, fra Lurøerne ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
