- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
560

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’560

NORDLANDS AMT.

Udsæcl og avl pr. maal saml: foldighed:

Udsæd. Avl. Foldighed.

Byg .... 45 1. 2.25 hl. 5

Poteter . . . 3.5 hl. 22.4 » 6.4

Ho ... . 150 kg.

Græsfro saaes ikke.

Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:

Hvede..................1 hl.

Rug....................1 »

Byg....................159 »

Havre..................35 »

Blandkorn..... . 2 »

Ialt kornsæd 198 hl.
Poteter.........1 454

Havre til grønfoder .... 39 »

Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 63 ar. Areal
af have var 64 ar, hvoraf 25 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster.

Der var 10 frugttræer i herredet, 2 firhjulede og tospændte
arbeidsvogne og 142 tohjulede arbeidskjærrer.

Det dyrkede land er af liden udstrækning og ligger næsten
udelukkende ved kysten.

De større øer i Rodø herred har forholdsvis mere dyrkbar
jord, og her ligger de største gaarde. Bedst dyrket af øerne er
Rodø, Gjerø, Lille Selsøen, Sundøen og Hestmandø.

Poteter dyrkes omtrent paa alle gaarde og pladse. Den
sandige jord egner sig godt for potetavlen. Poteterne er som
regel ikke udsatte for frost.

Der dyrkes noget korn paa flere gaarde, byg og lidt havre.
Til grønfoder saaes ogsaa havre.

I senere tid er kun lidet nyland opbrudt.

Bringebær vokser i adskillig mængde i de indre fjorddistrikter,
saaledes i Xordfjordbotn.

Paa fastlandet er der lidet til dyrkning skikket land; endel
myrer paa halvøen nord for Tjongsfjorden kunde dyrkes. Myrerne
er her ikke dybe, og der er kalkholdig sandjord under.
Kila-myren for eksempel kunde dyrkes, da her kan skaffes afløb for
vand og beliggenheden er lun. Den dyrkede jord paa øerne er oftest
sandjord, bestaar tildels af skjælsand. Men her er ogsaa
dyrkbare torvmyrer.

Der er endnu hist og her paa øerne jord, der kunde op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free