Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IiODO HERKED.
269
dyrkes, men synderlig udstrækning har den ikke. Noget af det
flade land paa Hestmandø kunde vistnok dyrkes og nogle
myr-strækninger paa Gjerøen.
Herredsstyrelsen kunde i 1907 ikke opgive værdi af 1
maal jord, omkostninger ved opdyrkning, eller hvor
stort areal der lod sig opdyrke.
Ved nogen gaarde paa fastlandet og paa de større oer i
Rødø herred er smaa haveanlæg med buske og blomster samt
kjøkkenurter. Nogle faa frugttræer er plantet, men de giver ikke
frugt. Synderlig indtægt af haverne er der neppe.
H j e m m e h a v n ega ngen e er meget forskjellige i Rødo.
Paa fastlandet findes flere steder gode havnegange, men veien
er ofte lang og besværlig. Egentlige fjeldbtiter og beitesmarker
er der i fjeldene, men ofte paa steder, der er utilgjængelige for
kjør. Paa de mindre øer er havnegangene overalt smaa, oftest
rent ud slette. Der er ofte lidet at finde for dyrene; men
enkelte dyr er vante til at friste livet paa saa mange slags
foder, saa de finder sig tilrette og bjerger livet, naar kun marken
er bar. Fjeldslaatter er der enkelte steder i lierne langs fjordene,
og her fores hoet hjem i baad.
I det hele har dog Rødo ikke saa gode fjeldbeiter og
fjeldslaatter med godt og nærende foder som mange andre steder
inde i de dybe fjorde og tilfjelds. Den jord, der er lidt tørrere
og bestaar af skjælsand, benyttes til korn og poteter, hvorfor det
mest bliver myrstykkerne, der leverer ho.
Klimatet er fugtigt, og høet bjerges ofte raat i hus, saa det
ofte «brænder» udover host og vinter.
Husdyrhold samt fjærkræ i Rødø herred:
1901). 1890.
Heste..............96 97
Storfæ......1 266 1218
Faar..............2 210 2 834
Gjeter..............179 449
Svin..............38 32
Rensdyr............61 149
Høns.......1 121 873
Ænder............— 10
Gjæs..............2
Fædriften er hovednæringsvei, og paa alle gaarde og pladse
holdes saavel kjør som sauer. Fodringen er ofte knap, især paa
de ytre øer.
Foruden ho benyttes i Rødø herred til kreaturfoder lyng,
skav, tang, tare og fiskeaffald samt sild.
30 — Nordlands amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
