- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
563

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HØDØ HERRED.

563

Ved Sørfjorden er der myrer mellem Ny gaarden og Strand,
og der er god brændtorv. Syd for Øvre Sørfjordgaard og ved
Brennesvik er ogsaa mindre myrer.

Paa endel af de større øer er der myrer, som ofte ligger i
smale, lange strimler. Nordre del af Rødø er saaledes temmelig
myrlændt; paa Gjerø er ikke lidet myr; Rangsundøen og Sundøen
har ogsaa endel mindre myrer.

Hestmandøen har adskillig myr og tuet mark; de er her
ikke synderlig bløde. Paa Nesøen er større myrer. Enkelte af
smaaøerne er ogsaa myrlændte.

Paa øerne er der næsten overalt i myrerne spor efter
fordums naaleskog; efter trærødderne har træerne havt noksaa store
dimensioner.

Myrerne har megen og god brændtorv. Torv skjæres til
husbehov, men afsætning udenfor distriktet finder ikke sted. I
myrerne paa de fleste øer er der torv, og torvskjæring er
almindelig.

For dette skogfattige herred har torven stort værd, den er
det vigtigste brændemateriale.

Paa øerne i Rødø herred er flere steder godt multebærland.
Ogsaa paa fastlandet vokser multer, og indsamlingen skaffer en
liden biindtægt.

Jagt. I Rødø herred er oteren mange steder talrig; gaupe
og maar forekommer, og ræv er ikke sjelden. Ulv er der nu
lidet af, og bjørn er sjelden i de senere tider.

Sæl forekommer til alle tider.

Ryper optræder til sine tider i store mængder paa de større
øer; ogsaa paa fastlandet, saaledes paa halvøen nord for
Tjongs-fjorden, og i lierne mod indlandsfjordene er der af og til mange
ryper.

I Rødo skydes lidt sæl og der fanges ryper. Oterfangst skaffer
enkelte en biindtægt. Den fanges i saks, men dræbes ogsaa
med gift. Der fældes ogsaa endel ræv.

Gjer valens og Sørfjordens kobberforekomster i Rødø ligger paa
nordre side af Gjervalvatn, ca. 220 m. over vandet og 2.5 km.
fra bunden af fjorden. Et rustfarvet baand stryger fra
Fosbæk-dalen op til Breitind med fald mod nord som de omliggende
lag af kvarts- og glimmerskifer. Kobberkis og magnetkis
forekommer indsprængt i kvarts- og glimmerskifer af 0.5 til 1 m.
mægtighed. Vest for skjærpene optræder granit. G jer val ens
kobberanvisninger viser en udstrækning af omtrent 1.5 km., men
ertsføringen har været sparsom og vekslende.

Kobberkis findes ogsaa paa Hestmandø paa Vesterønakken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free