Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’562
NORDLANDS AMT.
Sæterbrug er der kun fra et par gaarde: Sperstad sæter ved
Hellvatn og Strømdals sæter i øvre del af Strømdalen (Østerdalen).
Fjosene i Rødø herred er ofte smaa og trange, mange steder
næsten morke.
Paa fastlandet slippes faarene om sommeren ofte uden
tilsyn. I skjærgaarden sættes de ud paa smaaøerne. Enkelte
steder gaar faarene ude hele vinteren.
Der er schäferi paa Gjerø i Rødø, til hvilket i 1903 kjøbtes
76 sauer og 4 saubukke fra Skotland; herfra spredes gode avlsdyr
over amtet.
Rodo havde i 1905 et meieri, Selsø meieri fra 1899, eiet
af melkeleverandørerne. Der indveiedes i 1905 24 492 kg. melk,
hvoraf der kjærnedes 800 kg. smør. Den skummede melk
leveredes tilbage. Meieriet sysselsatte 1 kvinde. Maskinerne drives
med haandkraft.
Salg af melk er ikke af betydning; der sælges kvæg og faar,
og lidt kjød, smør og uld.
Rødø herred er fattigt paa skog. Langs fastlandets kj-ster
og lavt nede i dalene er lidt løvskog, birk, blandet med rogn,
asp og selje. Naaleskog er der ikke; paa halvøen mellem
Tjongs-fjord og Skarsfjord, i Melfjordbotu og omkring Sørfjorden sees
furu hist og lier i løvskogen.
Træerne er næsten overalt smaavoksne og kan kun anvendes
til brænde.
Ved maa tildels kjobes fra andre distrikter, ligesaa tømmer
til bygninger og andet trævirke.
Øerne i Rødø herred er endnu karrigere udstyrede med skog
end fastlandet. Lidt kratskog er der paa Rødø, Gjerø og Nesø,
ellers er øerne snaue.
Der bruges en del torv til brændsel.
Herredet kjober meget næver, bark og tjære. Middelprisen
i 1905 var pr. favn birkeved 13 kr. og for or 10 kr.
Paa halvøen mellem Tjongsfjord og Skarsfjord er der store
myre r, som Kilamyren, Tølløkmijren og Botnan.
De er som regel farbare i den tørre aarstid, men mange
steder temmelig bløde. Kun enkelte steder, for eksempel i
Kilamyren, er foretaget endel afgrøftning. Myrerne her kunde
afgrøftes til beitesmarker og slaatteland. De anvendes ogsaa nu
til slaatteland. Ellers er fastlandet ikke synderlig myrlændt;
myrer er der om Breivikvatn, i Memordalen, Reppaelvdalen, i
Østerdalen (Strømdalen og fortsættelse), videre i Strømdalens nedre del
om Risdalselven, øst for Sperstad, syd for Buviken og flere steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
