Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’580
NORDLANDS AMT.
Landet mellem B j æ r a n g f j o r d e n med B j æ r a n
g-dalen i syd og Glaamfjorden i nord er en temmelig
lang halvo med retning fra vest til ost, og som i øst ved
Svartis-bræen naar op til en høide af over 1 200 m. Fjeldsiderne gaar
steilt ned mod fjordene, men enkelte steder er der en spredt
be-bygning. Fjeldene paa denne halvo er alle kamme og rygge
mellem botner. Fra Osafjeld, 784 m., og ostover er fjeldet vildt og
kun farbart faa steder. Der er svære urer og steile styrtninger
og takkede fjeldkamme. Langs kysten og paa de mere
jevnt-skraanende fjeldsider er lidt kratskog, og paa de nederste
skraaninger, saa langt krattet naar op, er der mos og græs.
Østlig for Osafjeld ligger Oldratind, 882 m., paa
hovedkammen mellem to botner. Nordligere paa en af de rygge, som gaar
mellem botnerne, ligger Kjeipen, 828 in., og Hesten, 711 m. Op
for gaarden Reindalen ligger en svær botn omkring Reindalsvatn,
og denne botn har storre bredde end længde. Længer ost folger
Mugskogbotn med Mugskogtind, 962 m., og østlig for den
Glaam-steet, 1 126 m. Disse to sidste tinder ligger nær mindre bræer,
der er nordvestlige udliggere fra Svartisen.
Fra bunden af Glaamfjorden gaar et ubeboet, trangt dalføre
med steile sider sydostlig op til Glaamvatn, 509 m. o. h. I denne
dal, der gjennemstrømmes af Fykanaaga, findes de før omtalte
helleristninger af ren og andre dyr (bind II, pag. 783). 1 dalen
ligger Fykanvatn, der optager elven fra Storglaamvatn (se bind I,
pag. 4181 Paa en strækning af 10 km. mellem Fykanvatn og
Storglaamvatn er dalen vild og trang, helt optaget af elveleiet,
saa den er ufarbar.
Den trange dal forer op til Storglaamvatn, en indsjø, hvis
omgivelser er helt arktiske, hvor mindre isfjelde flyder omkring,
og hvor bredderne ved vandets østside endnu var dækket af sne
den 17de august 1906. Paa den sydvestlige side af
Storglaamvatn gaar 4 bræer fra Svartisen ud i sjøen; sydlig for vandet
ligger Tærskaldfjeld, 923 m. Paa sydostsiden af vandet kommer
2 bræer ned til 719 og 672 m. o. h., eller til 110 og 63 m.
over vandet. Østlig for vandet ligger Glaamaasfjeldet, 1 339 111.,
med smaabræer og steil styrtning ned mod Storglaamvatn.
Nordlig for dette fjeld udmunder Glaamdalen i Storglaamvatn. Denne
dal, der i sin øvre del er fyldt af en bræ fra Svartisen, som her
gaar ned til 867 111. o. h., har först retning mod nordnordøst og
boier saa mod nordvest ud til Storglaamvatns østside. Paa østsiden
af dalen naar Spidstind 1561 m. Denne tind ligger paa en ryg
mellem to bræer. Glaamdalen staar der, hvor den boier mod
nordvest, i forbindelse med Graataadalen i Beieren. Paa
nordostsiden af Glaamdalen ligger Glaamvasfjeld, 1316 111., paa
sydvestsiden af en bræ paa grændsen mod Beieren, hvilken bræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
