Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELØ HERRED.
581
dækker fjeldet som et skjold, med storste høide 1 299 m.
Nordlig for denne bræ ligger Skavldalen, en botndal, paa hvis
nordside Vigdalsfjeldet paa grændsen mod Beieren naar en høide af 1 273 m.
Landet nord for Glaamfjorden har ogsaa
hovedretning fra vest til øst. Der er mange smaadale og vande.
Nordlig for Fykanaaga ligger saaledes Nedre Navervatn, 440 m. o. h.,
og Øvre Navervatn, 543 m. o. h., hvilket sidste vand var
isdækket endnu 17de august 1906. Nordlig for Øvre Navervatn
naar Store Ruffen 1 193 m. paa grændsen af Gildeskaal. Den kan
bestiges fra øst., og vestlig for samme er Rebenfjeld, 1 003 m.
Den østre del af denne strækning paa grændsen mod Gildeskaal
er vild og forreven.
Fra Selstadgaardene paa Glaamfjordens nordside gaar en dal
østnordøstlig om Selstadvatn, helt op til Glaambræen. I den nedre
del og om Selstadvatn og paa de lavere dalsider er noget
lovskog og krat. Paa sydsiden af dalen ligger toppen Holten og
paa nordsiden Storskartind, 882 m., der kan bestiges fra sydøst.
Fra denne gaar en ryg op mod Istind, 1195 m., i den nordvestre
del af Glaambræen, som ligger paa grændsen mod Gildeskaal og
er for omtalt (bind I, pag. 129). Istind bestiges lettest fra
Glaambræen.
Næverdalen gaar nord for Selstaddalen østnordøstlig op
mellem Spilderhesten i nord og Storskartind i syd helt under Istind
ved Glaambræens vestre del. Dalbunden er vest og øst for
Næverdalsvatn stærkt myrlændt. Rismaalsvatn, 441 m. o. h.,
ligger oppe i en botn i enden af dalen, som er aaben mod vest.
Syd for denne botn ligger i en afstand af 500 m. et vand
714 m. o. h. i bunden af en hoiereliggende botn, som er aaben
mod nord. Paa den søndre, steile begrændsning, som naar op
til Glaambræen, ligger et par smaa bræer. Spilderhestens søndre,
steile afheld er stærkt uret. Dalbunden og dalsiderne har i de
lavere dele løvskog samt krat og græs.
Spilderhesten paa nordsiden af Næverdalen minder med
sine 6 toppe om de Syv søstre. Spilderhesten er 851 m., og i
den midtre del er den 878 m. høi, og østlig paa ryggen naar
Rismaalstind 899 m. Næsten fra alle toppe er en vid og
storartet udsigt. Spilderhesten bestiges lettest fra S3’d, den kan
ogsaa bestiges fra øst, men her er megen og styg ur.
Spilderdalen gaar nord for Spilderhesten mod øst helt op under
fjeldet under Glaambræen, hvor den afsluttes i en botn. Dalen
er vild i sin øvre del. Dalens lavere dele fra Spilderdalsvatn
og vestover til dalmundingen ved Eidet er egnet til opdyrkning.
Her er nu rige udslaatter.
I dalen ligger Spildervatn, 49 m. o. h., og længer oppe
Spilderdalsvatn, 81 m. o. h. I høiden forer et skar, Steffodalen, 611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
