Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
NOItDLANDS AMT.
Mellem Storjordgaardene og Durmaalshaugen ligger endnu
et par terrasser, væsentlig bestaaende af ler, som tildels glider
ud, især ned mod Leiraaga, som har sit navn af leret, og mod
Molnaaga, hvor der har gaaet flere mindre skred. Ogsaa ved
Osbak kommer den samme terrasse igjen; den høieste terrasse,
hvorpaa sommerfjøsene til Osbakgaardene ligger, er udpræget og
har en høide af 103 til 105 m.
Mellem Store og Lille Gjeddaaga er der ogsaa terrasser,
ligesom syd for Store Gjeddaaga omkring Høgmoen.
Paa nordøstsiden af elven er der en jevn skogli opover mod
fjeldet; paa sydsiden og vestsiden er der større afveksling, idet
en aas stikker frem mod Strandmoen, og senere afloser Neshaugen
med sin bratte styrtning Osfjeldets jevne skraaning.
Fra Høgmoen til forbi Israelsbakke er begge dalsider bratte.
Ved Tollaaen, omtrent et par mil ovenfor Moldjord, vider
dalen sig ud; fjeldene paa østsiden skraaner ganske smaat
opover, men stiger saa i det mægtige fjeld Tellingen, som ender i
toppe over 1200 m. hoie. Hele dalbunden er her dækket af frodig
ungfuru, som ogsaa gaar langt opover lierne. Al skog i den
øvre del af dalen tilhører staten.
Indtil for et par menneskealdre siden var Tolleta den øverste
gaard i dalen. Længere oppe og paa fjeldvidderne omkring
færdedes finnen, som nu er saagodtsom forsvundet herfra. PaaTollaaen
betalte finnen sin skat eller told; derfra siges gaarden at have sit
navn, men det kan maaske heller forklares af [toll, et ungt furutræ.
Hovedelven faar sit største tilløb østenfra gjennem Tollaaen,
som gaar i lang bue rundt om Tellingen og styrter ned fra
høiden gjennem en vild, utilgjængelig kløft. Dens vand er klart,
men Beierelven har brævand og under flom skidden, graagul
farve. Først langt nedenfor Tollaaen blander de to elve sig
fuldstændig, og laksen, som sjelden gaar op før august, holder
sig derfor paa østsiden.
Fra Tollaaen til Graataanes ligner dalen et østlandsk dalføre
med flade sandmoer og furuskog. Terrasser er der ogsaa her,
især paa østsiden af elven ; her bestaar de mest af sand, medens
de længere nede i dalen, som omtalt, bestaar af ler. Straks syd
for Tollaagaardene ligger Høiforsmoen og Tyvaaliplads i 109 til
114 m.s høide o. h.
Mellem Høiforslet og Storhaug har dalen den største bredde,
idet her ogsaa en del af Tyvaagas dalføre maa regnes med til
Beierdalen.
Dalen bliver efterhaanden en fjelddal, bliver trangere og
trangere, fjeldsiderne steilere og bebygningen mere spredt; den
øverste gaard i dalen heder Staupaamo. Gaardene her, Graataanes,
hvor den vestlige sidedal Graataadalen gaar op, Brandhei, Stormyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
