Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. BEIEREN HERRED.
49
halsen og øverst i dalen Staupaamo, er ryddede omkring 1830.
Ret op for sidstnævnte gaard ligger Beierens høieste fjeld, den
vakre, hvide Stormyrtind, som sees langt ude gjennem dalen.
Dalbunden og dalsiderne har birkeskog op til 500 å 600 m.; i
bratte skraaninger er der oftest ur. Et stykke ovenfor
Stornes-fossen horer skogen op, og dalen afsluttes botnformet under nogle
bræer, udliggere fra Svartisen, paa grændsen mod Mo herred.
Paa høire eller østre side udmunder følgende dale i
Beier-dalen, nævnt i retning fra nord til syd: Stabbursdalen,
Ramsgjel-dalen, Tollaadalen og Tveraadalen.
Paa venstre eller vestre side udmunder disse dale:
Arstad-dalen, Eiteraadalen og Graataadalen.
Alle disse sidedale er senere omtalte.
Landet syd for Beierfjorden og vest for
Beier-elven deles atter ved Arstaddalen og støder mod vest til
Gildeskaal herred.
Arstaddalen munder i Beierdalføret mellem Dokmogaardene
og Arstadgaardene; den fører først sydvestlig indtil forbi
Dokmo-myren, gaar saa med jevn stigning vestover, til Bjørnaaga falder
ud i Arstadelven. Saa faar dalen jevne, skogbevoksede sider;
paa nordsiden ophører skogen snart, og der ligger ur under
Siri-tinds bratte sider, hvor der vinter og vaar gaar stenskred og
sneskred. Særlig fra fjeldet Rønna gaar skredene ofte helt over
paa den anden side af dalen og har lagt igjen en stenryg, der
tildels har dæmmet op Arstadaaga. Dalens sydskraaning er
skog-klædt helt til toppen af Aksla.
Fra ßjørnaagas udløb gaar dalen sydover, først trang, men
saa vider den sig ud ovenfor pladsene Bjørnhaug og Bjørnstad;
Bjørnhaug er det første beboede sted i dalen og blev ryddet for
en menneskealder siden. Dalen har her liden stigning, indtil
ovenfor pladsene Nystad og Stornes, der er den øverste
bebyg-ning i dalen, ryddet omkring 1890. Herfra bliver dalen vild og
uveisom; høit græs rækker en til livet, medens der hist og
helligger uhyre stenblokke. Dalsiderne er her meget bratte og flere
steder ubestigelige, paa grund af de mange flaug langs dalsidens
øverste rand, ellers er de bratte lier dækket af høit græs.
Syd for Stornes udvider dalen sig endel og er her adskillig
myrlændt til Indre Svartoksen, hvor dalen atter bliver smal; her
støder Kovdisdalen til østfra.
Herfra og til Fiskedalen (Guollevagge) er dalen saa trang og
har saa bratte fjeldsider, at den omtrent er ufarbar, og veien
fører istedet over Lapflytterskaret.
Ved Fiskedalen udvider dalen sig til 1 km. i dalbunden, og
der er myrlændt, men ellers har dalsiderne høit græs og nogen
birkeskog. Længere sydpaa bliver den igjen smalere, men er dog
•1 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
