Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEIEREN HERREI).
59
munder ud ved Tollaagaardene; hovedretningen er forst sydøstlig
og senere sydlig; den stiger først raskt til en høide af 350 m.,
vider sig saa ud til en vakker fjelddal. Det første stykke,
særlig forbi pladsen Aspelem, gaar elven i et gjel i fjeldet
med vilde, af og til stupbratte flaag. Pladsen med sine
jordlapper ligger frempaa stupet, saa det er mærkeligt, at folk har
fundet paa at bygge der. Nær gaarden Øvre Tollaadal vider
dalen sig mere ud, og ovenfor Store Stolpen bliver den endnu
videre og bøier sj-dover. Skogen aftager lidt efter lidt, og dalen
faar præget af en hoifjeldsdal, jo længer sydover man kommer.
Hvor Djupvasbækken kommer ned, er bredderne paa østsiden
myret og skraaner her jevnt opover mod Djupvashaugene ved
herredsgrændseu. Dalen fortsætter ensformig sydover med noget
steile sider forbi Bukkehaugen, men vider sig atter ud i Rævdalen
(Rebevagge), hvor den faar en bredde paa optil 4 km.
Rebevagge er en vid, botnartet dal med næsten flad og
temmelig myrlændt bund, opfyldt af smaavande og bækkedrag; denne
dal staar ved et trangt pas, Stallorogge, i forbindelse med
Bjell-aagas dalføre i Mo herred.
Stallorogge er som uduieislet med et hugjern i Midtistufjelds
og Krukkis udløbere.
Nord for Midtistufjeld fører Storskaret eller Stuorabotkadalforet
over fra Tollaadalen til Bjellaavatn i Saltdalen; dette dalføre har
ikke bratte sider og er hovedfærdselsveien mellem dalførerne.
Syd for Rebevagge bøier Tollaadalen først sydvestlig og siden
vestlig, bliver trang med bratte sider, der paa sydsiden delvis er
snedækte; den er gold og ufrugtbar.
Dalen udvider sig atter noget sydvest for Rebecokka, men
taber sig saa snart mellem dette fjeld og i Gobrecokkas
skraaninger. Bæverholmen er den øverste bebygning i dalen, et par
kilometer ovenfor den før nævnte Øvre Tollaadal.
Mellem Tollaadalen og Beierdalen ligger Tellingen,
dominerende ved sin høide og ved sine steile sider. Den trigonome-,
triske varde ligger 1248 m. o. h. Den høieste top, hvor varden
staar, skraaner nogenlunde jevnt til alle sider, undtagen mod øst, hvor
der er en steil styrtning paa over 100 m. Her er en botn dannet
af denne top og dens forlængelse mod sydøst, indtil den
afsluttes i Tellingspidsen eller Hornet, som kan sees paa lang afstand
nordfra og er let kjendelig ved sin næsten lodrette side ned
mod Tellingvatn. Fjeldet er let at bestige fra nord eller vest,
det er ubestigeligt fra øst; fra gaarden Storhaug er vistnok den
letteste og snareste vei. Der er udsigt i sydvest mod Svartisen,
i ost mod grændsefjeldene, i nord mod Foldenfjordene, og i klart
veir kan man se Lofotfjeldene.
Nord for Tellingen ned mod Tollaadalen er aaser, skoghøider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
