Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
trange gjel, myr og vancle. Af toppe her er Store Vindhaugen,
824 m., Tverlien, 509 m., Bratlihaugen, 303 m., og Store Stolpen,
856 m.; den sidste har delvis stupbratte sider.
Syd for Tellingen mellem Tveraadalen og Tollaadalen ligger
en fjeldstrækning med middelhøide paa 700 ä 900 m. o. h., og
med flere høider med rolige former; fjeldskraaningerne er for en
del græsgroede eller mosklædte.
Fra nord ligger her Ryggen (Corro), 923 m.. Skog fjeld
(Vuo-mavarre), 922 m., Bukkehaugen, 748 m., Kiggo, 766 m., med
omtrent lodret styrtning sydover, Selma, 812 m., Vedfjeld
(Muorra-éokka), 1113 m. og med bræ paa nordskraaningen, samt Rævfjeld
(Rebec’okka) og flere toppe, af hvilke den nordligste og høieste er
1111 m.; sidste fjeld falder vestover steilt ned mod Tollaaga.
Vest for Rævfjeld langs herredsgrændsen mod Mo herred
strækker sig Hængefjeld (Gobrecokka) med en ikke ubetydelig
isbræ.
Tveraadalen munder ud i Beierdalen straks nedenfor
Brand-heigaardene. Det er en trang, ubeboet fjelddal, paa vestsiden er
steile sider, som dannes af Tveraafjeldets eller Delmas
østskraa-ning; den er mere tilgjængelig fra østsiden, hvor terrænet skraaner
jevnt opover mod Tellingen.
Tveraadalen taber sig i Hængefjeldets og Vedfjeldets høider.
I den nederste del af dalen er der endel birkeskog og krat, den
øverste del er gold og nøgen.
Mellem Tveraadalen og Beierelven bliver toppene høiere og
fjeldene maleriske med sine bræer, styrtninger og botner.
Nordlig kommer forst Tveraafjeld (Delma) med flere toppe,
der ligger rundt omkring et 1 km. langt, men smalt fjeld vand;
den nordligste af toppene er 1010 m. hoi, den sydøstligste 1025
m. Fjeldet skraaner jevnt nordover ned mod Tveraadalen, men
der er enkelte styrtninger vestover mod Beierdalen samt
Magda-tindelven, der paa et stykke gaar gjennem en trang, vild kloft.
Paa sydsiden af den sidste elv naar Magdatind (Magdacokka)
1 347 m.; det er trigonometrisk punkt. Fjeldet falder næsten
steilt nordover, men kan bestiges uden vanskelighed fra gaarden
Skigamslet. Paa ostsiden af fjeldet er der en liden isbræ.
Sydover skraaner fjeldet jevnt, men ikke bråt ned mod et skar,
hvor Steinaavøtn ligger. Videre sydover ligger forst en nøgen
fjeldslette med en middelhøide af 1200 å 1 300 m. o. h., og
høieste top er 1 354 m.; saa følger Nordre Staupaatind,
trigonometrisk punkt, 1 437 m., med steile skraaninger mod øst og vest
og med glimrende udsigt til alle sider; fjeldet kan bestiges fra
gaarden Staupaamo.
Paa den søndre side af Staupaadalen hæver sig Sondre
Staupaatind til 1288 m. med bratte skraaninger og steile kløfter ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
