- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
63

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

. BEIEREN HERRED.

63

Ovre Nævervatn, er 2.1 km.2 stort, 3.8 km. langt og 1 km.
bredt. Den søndre del er grund og fuld af låve holmer; det
nordre bækken er dybt.

Øvre Nævervatn har aflob til Nedre Nævervatn, 0.23 km.2
stort. Der er flade, tildels græsbevoksede bredder, det er grundt
og fuldt af smaa holmer.

Nedre Staupaavatn, 0.8 km. langt, 0.5 km. bredt, 0.31 km.2
stort, er noksaa dybt, især i den sydligste del. Vandet er rigt
paa ørret.

Vegdalsvatn, vestre, 0.8 km. langt, og østre, 1.2 km. langt, er
begge smale. Det er smaa, øde fjeldvande.

Steinaavatn, 0.5 km.2 stort, 1.5 km. langt og 0.5 km. bredt,
er grundt med en hel del smaaholmer.

Ramsgjelvatn, Beieren herreds største vand, er 2.3 km.2 stort,
3 km. langt og 0.9 km. bredt, har nogenlunde flade,
skogbevok-sede bredder med et par gaarde paa nordsiden. Der har været
baaret ørret op i Ramsgjelvatn, men der fiskes ikke synderlig;
derimod er der meget fisk i Lillevatn, lige ved Ramsgjelvatn ; her
er der fisket ørret paa 3 å 4 kg.

Lille Gaasvatn, 0.74 km.2 stort, 2 km. langt og 0.5 km.
bredt, har mange smaabugter og viker og en hel del smaa øer
og holmer.

Soløivatn, ikke langt fra Storaagas udløb i fjorden, er lidet,
men har vakre omgivelser. Paa sydsiden begrændses det af
Seglfjeldets steile skraaning med storstenet ur, ellers er det
omgivet af vakre birketræer, der staar saa tæt, at man ikke auer
vandet, før man er lige ved det. Ved vandet hækker maaser i
mængdevis oppe i uren.

Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 337).

Beieren støder ikke til havet undtagen i det indre af
Beier-fjorden. Kysten af fastlandet er 35 km. laug. Hvor fjorden
kommer ind i Beieren herred har den en bredde af 400 m. med
en dybde midtfjords af 63 m. Den udvider sig noget, indtil
den atter næsten stænges af øen Evjen; her er kun farbart paa
nordsiden af øen, hvor Kroksundet gaar. Dette sund er paa det
smaleste ca. 150 m. bredt og har en dybde af ca. 40 m.

Syd for øen er farvandet ufarbart paa grund af opøring.
Indenfor øen aabner fjorden sig forst noget, men snevrer sig
stærkt ind ved Færrissundet, saa fjorden synes stængt, men saa
aabner sig et trangt sund paa omtrent 100 m. Svære
jættegryder ligger, som før nævnt, ved vandet i høide med
dampskibets dæk. Dybden i sundet gaar op til 125 m.

Fjorden aabner sig lidt efter lidt, faar en bredde af indtil
2 km. og ender som et lukket bækken ved Beierelvens munding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free