Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
Fjorden der er ren, har en dybde midtfjords paa 150—165
m.; dybden aftager ikke saa lidet i den indre del. Den inderste
del er opøret fra elven, og der er kun en smal og grund rende,
saa robaade kan passere opover elven. Dampskibstrafiken
standser ved Tvervik.
Egentlige havne er der ikke; men da bunden for det
meste bestaar af ler, kan man i godt veir ankre omtrent overalt,
hvor dybden tillader det. Seiladsen er ofte vanskelig og farlig
i ßeierfjorden paa grund af kastevinde, som kan være
voldsomme, særlig da ned mod Eiterviken og fra Seglfjeldet;
vindretningen i fjorden er ofte modsat vindretningen længer ude.
Strøm fremkommer i de trange sunde og løb i den ytre
del, da der er et indre bækken, hvorfra vandmængden fra
Stor-aaga kommer. I Kroksundet og Færrissundet er strømmen saa
strid, at det ikke nytter at seile mod den ved faldende sjø. Ved at
holde sig godt ind under land, kan man ro mod strømmen i
Kroksundet og oftest ogsaa i Færrissundet med et par mand
ved aarerne. Styrken af strømmen i sundene afhænger meget
af vandmængden i Storaaga.
I den indre del af ßeierfjorden, hvor vandet har den
blaa-hvide farve, som sees hos vand, som kommer fra bræer,
udmunder Beierelven, hvis biel ve kommer fra bræer. Dette vand
flyder over sjø vandet. Indenfor Svartneset er vandet i
almindelighed saa ferskt, at det godt kan drikkes, om det end ved
hoivande er noget brakt.
ßeierfjorden fryser ofte delvis til, saa at det ikke er godt
muligt at befare den, naar en del er aaben, en del frosset og
en del ligger filmens.
Jordsmonnet er paa sine steder frugtbart, bestaaende af
lerjord eller ler og sand. Der er dog megen skarp sand, som
giver tarvelig engmark, medens der i gunstige sommere avles
noksaa vægtigt byg. Frost er ikke saa sjelden i bygdens øvre
del. Af denne grund saaes her meget tidlig, endog sidst i april.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.........1.8 km.2
Eng..........4.8 »
Ager og eng.............. 6.6 km.2
Skog . ...............180.0 »
Udmark, snaufjeld, indsjøer o. s. v....... 1 044.1 »
Tilsammen 1 230.7 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
