Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
NORDLANDS AMT.
med sig ler og grus, undertiden isstykker fra bræerne. Ogsaa
nedenfor Nedrevatn i Norddalen er der stryk og fosser nedover
mod Laksaa.
Norddalens sidedal, Leirelvens dalføre, ligner Hekledalen, den
er stenet og gold som denne. Øverst i dalen gaar en bræ ned
fra Blaamandens isbræ. Fra toppen af fjeldet Jenta, 896 m. o. h.,
har man en god udsigt over dalen og bræen.
Leirelven falder ud i Nedrevatn. Dette vand og det
længer mod sydøst liggende vand, Øvrevatn, 448 m. o. h.,
maa ikke forveksles med de to lavtliggende vande af samme
navn nede i Vatnbygdens dal. Nedrevatn (183 m. o. li.) ligger
øverst i Norddalen og Laksaaen kommer fra dette vand, i hvilket
Fonnelven i Fonndalen udmunder. Videre udmunder som nævnt i
Nedrevatn Leirelven, der strømmer gjennem Mellemvatn, 277 m.
o. h., og modtager tilløb fra Øvrevatn, 448 m. o. h.
Landet mellem Laksaaen ei ler Norddalen og
Gal-ni i e 1 v e li er mod syd begrændset af Øvrevatns østre del og af
Sjønstaaelven.
Øst for Laksaabugten hæver sig først Nakfjeld til 469 m.,
saa stiger det længer mod nordøst i Laksaatuva til 1 105 m.
Det fjeld falder mod nordøst af mod Nedrevatn, 183 m. o. h.
Mellem Laksaatuva og Sveaatind ligger det trange, vilde
pas Sveaaskaret, der næsten mangler græs; sneen gaar først sent
bort fra dette høitliggende skar.
Ved Sjønstaa og Øvrevatn sees de bratte styrtninger af
Laksaatuva og Kvantaatind, der hæver sig med ur og bratte
hammere.
Barfjeld, nordlig for Sulitelmabanen, er en nøgen kolle med
afrundet, tildels flad overflade og jevnere fald mod dalene.
Enkelte steder er dog bratte hammere ud mod jernbanelinjen.
Mod nord gaar Barfjeld gjennem myr og delvis skog over i
Nermitind, der danner en steil skraaning mod gaarden Fjeld i
syd. Nermitind er uden vegetation. Paa den vestlige skraaning
er store myrer ved Gjetstibækkens øvre løb.
Middagshaugen, 401 m. høi, syd for Sjønstaa, liar sit navn,
fordi den dækker middagssolen for indvaanerne i Sjønstaa. Den
har bråt skraaning mod vest og gaar mod øst og nordøst over i
Kvantaatind, 759 m. høi; her er store myrer nedover mod
Tver-elven. Kvantaatinds vestside styrter sig bråt i Øvrevatn.
Længer mod nordøst ligger Sko ffedalsfjeld med Sveaatind,
1 152 m. høi, nogenlunde flad med snedækt overflade; mange større
og mindre bække har her sit udspring. Fjeldsiderne er
temmelig bratte til alle sider. Sveaatind bestiges lettest fra gaarden
Tveraamo. Ad en kreaturvei fra nævnte gaard op til myrerne
øst for Middagshaugen og langs Kvantaatinds sydlige ryg besti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
