Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERSTAD HERRED.
165
ges tinden fra sydvest. Sveaatind er oftest skjult af skodde.
Vestlige vinde driver fugtig havluft indover Nedrevatn og
Øvrevatn fra Skjerstadfjorden. Ved de bratte fjelde Kvantaatind og
Sveaatind indenfor bunden af Øvrevatn tvinges den fugtige luft
tilveirs og lægger sig over toppene i tætte lag som skodde.
Sveaatind bruges af en del af befolkningen ogsaa som navn paa
en top vestligst paa Laksaatuva, 1 014 m. høi, hvor der er reist
en varde, da der af Sulitelmaværket blev taget et oversigtskart
for transporten fra Sulitelma til Finneidet.
Skojfedalen mellem Skoffedalsfjeld og Nermitind er en mere
aaben dal med græs. Bunden en flad og med myr. Den
gjennemstrømmes af Tverelven, der kommer fra det inderst i dalen
liggende Skoffedalsvatn.
Laksaatuva, 1 105 m. høi, har temmelig bråt fald til alle
sider. Fra Norddal er den iibestigelig, men fra sydvest kan man
komme op paa toppen, som er flad og tildels snedækt. Denne
er om sommeren tilflugtsted for renflokke, og der er god udsigt,
særlig mod vest.
Længer øst ligger Kjærringa, en lang, skarp ryg, 1 323 m.
høi. Den fortsætter mod øst til Blaamandens bræ med steile
sider baade mod Fonndalen i nord og Mellemvatu i syd, mod
vest styrter den ned mod Nedrevatn. Ryggen, der undertiden
besøges af rypejægere, kan bestiges fra nordvestre bugt af Mellem vatn.
Det mindre fjeld, Jenta eller Datteren, 896 m. høit, ligner
Kjærringa, men er mindre. Fra Kjærringa stiger fjeldet indover
mod Blaamanden, 1571 m. høi, en top i kanten af den store
isbræ Blaamandsisen.
Blaamandsisens vestlige side mod Fonndalen har vakker, blaa
farve, der har givet isbræen dens navn. De øverste dele af
isen faar paa uveirsdage en mørkere tone, medens det paa
god-veirsdage er ligesom isen lysner op, saa beboerne af Norddalen
har en veirprofet i Blaamanden.
Sydlig for Leiraaens udløb af bræen og sydlig for
Blaamanden ligger, ogsaa i kanten af Blaamandsbræen, Austtind, 1171 m. høi.
Sydvestlig for Austtind følger Stormfjeldet, lill m. høit, ved
hvilket Galmielven har sine kilder.
Landet mellem Galmielven og Rupsielven støder
mod syd til Langvatn paa strækningen fra Hellarmo vestlig ved
Langvatn til Grønli. Fra Langvatn stiger landet temmelig steilt
nordover til høider paa 500 til 600 m., hvor der er en afsats,
indtil landet atter i Rodtinden naar en høide af 1 163 m.; længer
mod nordøst støder denne strækning op til Blaamandsisen, der
møder i regelen i høider paa 1 000 m.
Rødtind og de øvrige fjelde om Rupsielven og Galmielven er
dækket af sten og lidt græs og mos. Fra Rødtind er udmærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
